Mystisk væsen fundet i Danmark

Dansk forsker har opdaget, at en bugt ved Sjælland lægger vand til et mystisk væsen, som hverken er dyr eller plante

Mesodinium chamaeleon er hverken plante eller dyr. Ved hjælp af sine hundredvis af små hår, piler den igennem vandet og finder en plante, som den spiser. Derefter forvandler den sig selv til en plante. (Foto: Øjvind Moestrup/The Journal of Eukaryotic Microbiology)
Mesodinium chamaeleon er hverken plante eller dyr. Ved hjælp af sine hundredvis af små hår, piler den igennem vandet og finder en plante, som den spiser. Derefter forvandler den sig selv til en plante. (Foto: Øjvind Moestrup/The Journal of Eukaryotic Microbiology)

Nivå Bugt ser måske meget tilforladelig ud. Men under den rolige overflade lever et væsen, som knap kan kaldes ’et væsen’.

Danske forskere har opdaget en organisme, som hverken er dyr eller plante, skriver Videnskab.dk.

- Den er grøn, og den lever nede på bunden af havet. Vi ved næsten ingenting om den, for vi kan ikke få den til at gro i laboratoriet. Vi kan fodre den, og den spiser – men efter et par måneder dør den. Vi ved ikke hvorfor, siger professor Øjvind Moestrup og fastslår:

- Vi ser nu flere og flere eksempler på, at den gamle opdeling af de levende organismer i dyr og panter er alt for simpel

Læs også på Videnskab.dk: Han dræbte verdens ældste dyr

Forskere er stødt på flere amøber, som er svære at kategorisere. De er blevet fundet i de seneste år, fordi vi nu har mikroskoper, som gør det muligt at opdage dem.

Den nyopdagede forunderlige, encellede organisme har fået det meget lidt mundrette navn Mesodinium chamaeleon. Og den er så lille, at den kun kan ses i mikroskop.

Men det gør den ikke mindre opsigtsvækkende. Den lille ’Mesodinium’ er speciel, fordi den både får sin energi ved at spise andre organismer – som et dyr gør - og ved at lave fotosyntese - som en plante.

Læs også på Videnskab.dk: Lille hund har forbløffende stor klitoris

Nede på bunden af havet finder Mesodinium chamaeleon bittesmå planter, som indeholder grønkorn – de dele af en plante, der skaber fotosyntese. Når Mesodiniumen spiser planten, bliver den på forunderlig vis selv til en plante:

Den lille krabat udnytter plantens evne til at omdanne solens lys til energi. Det gør den ved at holde grønkornet i live i sin mave, og få sin energi fra dets fotosyntese. Sådan bliver den selv en plante.

Prøv også på Videnskab.dk: Quiz om sex, druk og underlige dyr

Efter et stykke tid fortærer Mesodinium chamaeleon planten. Så får den energi fra den på samme måde som et dyr, der må spise andre dyr eller planter for at overleve. Derefter går den på jagt efter en ny plante - som et dyr.

Forskerne har endnu ikke haft mulighed for at beskrive det nyfundne væsen i detaljen, selvom det rejser mange gådefulde spørgsmål.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad er det for et mærkeligt dyr?

- Det kunne være rigtigt skægt at se, hvor meget energi den får ud af at lave fotosyntesen. Og vi ved heller ikke, hvornår eller hvorfor den beslutter sig til at spise sit grønkorn, fortæller Øjvind Moestrup.

Beskrivelsen af den lille dyre-plante er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Eukaryotic Microbiology.

Læs mere om det forunderlige væsen på Videnskab.dk

Andre artikler på Videnskab.dk:
· Her er verdens ældste dyr
· Forsker skaber Frankenstein-aber
· Sex med dyr - ja, hvorfor ikke?

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen