Hvorfor elsker vi dyrebørn?

Dyreunger kan få hjerter til at smelte. Men hvorfor egentlig? Vi søger et videnskabeligt svar.

Nuttede er de. Her er det en hund i Berlin, der tilbage i september 2010 fik 17 hvalpe. Alle overlevede (Foto: AP Photo/Markus Schreiber)
Nuttede er de. Her er det en hund i Berlin, der tilbage i september 2010 fik 17 hvalpe. Alle overlevede (Foto: AP Photo/Markus Schreiber)

Hundehvalpe. Babysæler. Kattekillinger.

Alene tanken om dyreunger kan gøre hærdebrede mænd bløde indeni og få små piger til at sige 'nåååååååååhhhh!'.

Men hvorfor er det i grunden sådan?

- Hvorfor finder vi dyrebørn mere søde end fuldvoksne eksemplarer? spørger Videnskab.dk-læser Nicolai Petersen Spørg Videnskaben.

De fleste synes, at kalve er søde
Han skriver, at han igennem længere tid har filosoferet over spørgsmålet uden at kunne finde et fornuftigt svar.

- Dette er ikke en eviggyldig sandhed. Men det kan vist ikke betvivles, at de fleste finder en hundehvalp eller en kalv sød.

- Man kan heller ikke benægte, at det tilnærmelsesvis også er tilfældet ved babyer fra mennesker. Mange synes en baby er mere sød end en voksen kvinde eller mand, skriver Nicolai Petersen.

Læs også på Videnskab.dk: Han dræbte verdens ældste dyr

Dyreunger er søde fordi babyer er søde
Faktisk viser det sig, at svaret på spørgsmålet er lige foran ham.

Jes Harfeld forsker i dyreetik ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Han fortæller, at vi mennesker synes, at dyreunger er søde, fordi vi opfatter vores egne babyer som kære.

- Der er lavet undersøgelser, som viser, at babyers store hoveder og store øjne trigger et omsorgsgen hos voksne, fortæller Jes Harfeld.

- Og det er jo evolutionært set smart, for så tager vi os instinktivt af babyer.

- Den samme feature - så at sige - findes hos dyrebørn.

Læs også på Videnskab.dk: Er Chaser verdens klogeste hund?

Gælder særligt dyr, der ligner os
Dyreungerne vækker altså varme følelser i os, fordi de ligner menneskebabyer.

Både babyer og dyreunger har store hoveder og store øjne.

Jes Harfeld kalder fænomenet for ’cute-factor-response’ – nuttetheds-faktor-reaktion.

- Det vil især typisk gælde for dyr, der ligner os. For eksempel vil folk nok ikke synes, at en lille øgleunge er sød, konstaterer Jes Harfeld.

Læs også på Videnskab.dk: Hvem er klogest - hunde eller katte?

Dyrene er ligeglade med os
Han fortæller, at det faktisk slet ikke er meningen, at hundehvalpes store øjne og store hoveder skal få menneskehjerter til at smelte.

- Det er vigtigt at sige, at dyrene ikke ser ud, som de gør, fordi de skal vække omsorg i os. Sælungen ser ikke sød ud, fordi den har brug for os, fortæller Jes Harfeld.

Dyrene er med andre ord som udgangspunkt ret ligeglade med, hvad vi føler for dem.

Læs også på Videnskab.dk: Hunde skal trænes i små doser

Babyer opfostret af ulve
Men faktisk findes der eksempler på, at dyr har været omsorgsfulde overfor menneskebabyer. I hvert fald ser det sådan ud.

- Der har været eksempler på ’skovbørn’, som er blevet opfostret af dyr – ulve eller bjørne.

- Og der er eksempler på, at gorillaer går hen og holder om børn, der er faldet ned i et gorillabur, fortæller Jes Harfeld.

Men om dyrene rent faktisk også har en cute-factor-response, ved vi ikke.

- Vi er jo alle sammen dyr, så det kan ikke udelukkes. Men der er ikke forsket nok i det til, at jeg kan sige det med sikkerhed, konstaterer Jes Harfeld.

Cute-factor opklarer panda-mysterium
Som en bonus fortæller han, at cute-factor-responsen også kan opklare andre mysterier.

Blandt andet hvorfor voksne pandaer er søde. Og hvorfor menneskeheden har fremavlet chihuahua-hunde.

- Pandaer har sorte ringe rundt om deres øjne. Det får dem til at se ud som om, de har store øjne, og det trigger cute-factor-responsen, fortæller Jes Harfeld.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere