Slangebid? Sådan laver man modgift

Hvorfor bruger man slangegift, når man skal lave modgift mod slangebid? Videnskab.dk har fanget en ekspert på området og udfritter ham for svaret

Giften fra den egyptiske kobra, naja haje, rammer primært nervesystemet og blokerer nervesignaler til først muskler og derefter hjerte og lunger (Foto: Wikimedia Commons)
Giften fra den egyptiske kobra, naja haje, rammer primært nervesystemet og blokerer nervesignaler til først muskler og derefter hjerte og lunger (Foto: Wikimedia Commons)

Vores læser Stig Johansen har spurgt Videnskab.dk, hvordan modgift virker. Han har set et program i fjernsynet, hvor der blev tappet gift fra slanger til brug som modgift.

Stig Johansen undrer sig over, hvordan gift kan bruges til at hjælpe folk, der er blevet bidt af et giftigt dyr. For som han siger:

- Hvis man har fået gift i sig, hvordan kan det samme gift så være en modgift?

Vi sender spørgsmålet videre til lektor Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen i København, som har arbejdet med giftige havslanger i mere end 20 år.

Se video med slangejægeren Arne Redsted i aktion på Videnskab.dk

Gift er ikke modgift
For det første er det vigtigt at forstå, at det ikke er gift, der bliver sprøjtet ind i blodet som modgift, men derimod antistoffer mod den pågældende gift.

Når man skal lave modgift, så tager man f.eks. en slange og tapper gift af den, i en proces der kaldes malkning.

Slangens hugtænder presses ned igennem en film, der er spændt ud over et opsamlingsglas. Slangen tror, den bider igennem et lag hud, og frigiver gift fra de hule gifttænder, hvorefter giften drypper ned i glasset.

Giften opsamles og sprøjtes ind i et dyr - f.eks. i en hest - med en dosis, der svarer til 10-100 gange mindre, end hvad der er dødeligt.

Som reaktion på indsprøjtningen begynder hesten at lave antistoffer for at neutralisere giften.

Antistofferne er proteiner, der bekæmper fremmede stoffer i kroppen, herunder gift, i at gøre skader på kroppens celler. Det er disse antistoffer, der er hovedingrediensen i modgift.

Læs også på Videnskab.dk: Dansker finder giftig havslange med to hoveder

Giftmængden øges
Gennem flere uger øges dosen af den gift, som hesten udsættes for - indtil den er mange gange højere, end hvad der før var dødeligt for hesten.

Hesten dør ikke af den høje dosis gift, da den nu har så mange antistoffer i blodet, at giften neutraliseres uden problemer.

Efter hesten har oparbejdet en stor mængde antistoffer, tappes blod fra hesten og centrifugeres i en blodcentrifuge.

Blodcentrifugen adskiller de forskellige komponenter i blodet efter vægt, og den del der indeholder antistofferne, udtages og oprenses yderligere til den endelige modgift.

Arne Redsted Rasmussen har ofte besøgt en slangefarm i nærheden af Bangkok i Thailand, der udelukkende har til formål at tappe gift fra slanger til videreproduktion af modgift.

- Jeg har selv set hvordan større og større mængder gift bliver sprøjtet ind i hestene. Til sidst får de så meget gift, at den samme mængde gift kan slå mange mennesker ihjel. Hestene overlever kun, fordi de kan producerer flere antistoffer og hurtigere end ellers, fortæller han.

Læs også på Videnskab.dk: Kvælerslange får 'umulige' unger i jomfrufødsel

Foto: Wikimedia Commons

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere