Hvad koster spidsen af en jetjager?

Du kender sikkert udtrykket 'det koster spidsen af en jetjager', der bruges i flæng, når noget er meget dyrt. Men hvor meget koster spidsen egentligt, og hvordan er denne faste vending opstået?

Her er det et fransk 'Rafale'-jetfly ved et show i 'Le Bouget'-lufthavnen nord for Paris. (Foto: AP Photo/Remy de la Mauviniere)
Her er det et fransk 'Rafale'-jetfly ved et show i 'Le Bouget'-lufthavnen nord for Paris. (Foto: AP Photo/Remy de la Mauviniere)

Videnskab.dks læser Monica Jørgensen undrer sig over, at vi bruger sætningen 'det koster spidsen af en jetjager'. For hvad koster spidsen af en jetjager egentlig?

Det kryptiske svar er, at spidsen af en jetjager 'koster en hel bondegård' eller 'det hvide ud af øjnene', hvilket egentligt er ligegyldigt, hvis man 'ikke har en rød reje'.

Men med det svar kommer vi jo ikke nærmere det egentlige problem.

Hvorfor bruger vi billedlige sammenligninger, og hvordan er de opstået?

Læs også på VIdenskab.dk: Er det ufarligt at affyre et våben op i luften?

Spidsen af en jetjager er et rør
Hvis vi skal starte med at give Monica Jørgensen det kontante svar på hendes spørgsmål, så koster spidsen af en jetjager, ifølge magasinet 'Flyvevåbnet', ca. 16.000 kroner.

Ifølge Flyvevåbnet fra december 2010, så er spidsen af en jetjager faktisk ikke en spids, men et rør. Det bruges til at måle flyets hastighed. Luftmolekyler presses ind gennem det såkaldte pitotrør, og et måleudstyr ved pitotrørets bagende omregner trykket til hastighed.

Når flyet ikke er i luften, bliver pitotrøret dækket til, så fluer og andre insekter ikke kommer ind. Det vil nemlig give risiko for forkerte hastighedsmålinger, hvilket kan være katastrofalt for piloten.

Så hvis du tror at et nyt fladskærms-tv koster spidsen af en jetjager, så har du på sin vis ret.

Læs også på Videnskab.dk: Hemmeligt våben jager pirater væk

Nye faste vendinger
Ifølge Dansk Sprognævn er både 'jetjageren', 'bondegården' og 'det hvide ud af øjnene' nye faste vendinger i det danske sprog.

Faktisk er 'det koster en bondegård' først registreret i Den Store Danske ordbog i begyndelsen af 1990'erne, mens de andre faste vendinger stadig ikke er registreret.

De faste vendinger lever ikke så lang tid i det danske sprog og erstattes hele tiden af nye.

Alligevel arbejder Dansk Sprognævn på at få dem indført i Den Store Danske ordbog, da de er en vigtig del af den måde, vi kommunikerer med hinanden på.

De faste vendinger er variationer af samme udtryksform, som giver sproget mere kulør, og gør det mere slagkraftigt. At sige 'det koster rigtigt meget' er bare lidt for kedeligt at sige, og derfor benytter vi lidt sproglig kreativitet.

Læs også på Videnskab.dk: Ishockey - sådan virker slagskuddet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere