'Atlantis' opsendt med 14 ton reservedele

Den amerikanske rumfærge 'Atlantis' er sendt af sted på årets sidste mission

Rumfærgen 'Atlantis' blev som planlagt opsendt fra Cape Canaveral i Florida. (Foto: AP)
Rumfærgen 'Atlantis' blev som planlagt opsendt fra Cape Canaveral i Florida. (Foto: AP)

Den amerikanske rumfærge 'Atlantis' er sendt af sted på en rumrejse med knap 14 ton reservedele til den permanente rumstation ISS, som er i kredsløb om Jorden.

'Atlantis' blev mandag klokken 20.28 dansk tid som planlagt opsendt fra Cape Canaveral i Florida. Der er tale om årets sidste rumfærgemission.

'Atlantis' har seks astronauter om bord, der skal være i rummet i 11 dage.

Der er planlagt tre rumvandringer på hver seks en halv time, hvor astronauter blandt andet skal udskifte antenner og en iltbeholder på rumstationen.

Næste år er der planlagt fem rumfærgemissioner, og det bliver de sidste, inden rumfærgerne tages ud af drift.

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA arbejder på en afløser for rumfærgerne. Det er de såkaldte Orion-rumkapsler, der ikke alene skal flyve til ISS, men også til månen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere