NASA finder vand på månen

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA oplyser, at det har fundet ’ betydelige mængder’ af vand på månen

Det er her i Cabeus-krateret på månen, at NASA har opdaget frosset vand. (Foto: NASA/AP)
Det er her i Cabeus-krateret på månen, at NASA har opdaget frosset vand. (Foto: NASA/AP)

Der er fundet 'betydelige mængder' af frosset vand på månen, oplyser den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

Foreløbige data fra satellitten LCROSS indikerer, at det frosne vand er fundet i et permanent overskygget månekrater.

- Vi er begejstrede. Koncentrationen af vand og andre substanser skal undersøges yderligere, men vi er sikre på, at vi har fundet vand, siger forskningsleder Anthony Colaprete til NASA’s hjemmeside.

Den nye opdagelse blev gjort, efter at NASA den 9. oktober sendte to satellitter ned mod månens overflade for at finde vand.

Nyt kapitel
Den ene slog ned i krateret Cabeus, som ligger tæt på månens sydpol. Den blev fire minutter senere fulgt af den anden satellit, som analyserede materialet, som var blevet virvlet op af den første.

NASA lægger ikke skjul på, at fundet er sensationelt.

- Det vil åbne et helt nyt kapital i vores opfattelse af månen, hedder det i en pressemeddelelse fra rumfartsorganisationen.

1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 Den 9. oktober blev to satellitter sendt af sted mod månen for at finde vand. (Foto: NASA/ AP)
3 af 3 Det er her i Cabeus-krateret på månen, at NASA har opdaget frosset vand. (Foto: NASA/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere