Screening til milliarder af kroner kan være uden effekt

En ny, dyr screening for tarmkræft skal indføres fra 2014. Men ny forskning viser, at den bliver indført på et videnskabeligt vaklende grundlag.

John Brodersen. (Foto: Cathrine Ertmann/POLFOTO)
John Brodersen. (Foto: Cathrine Ertmann/POLFOTO)

Fra 2014 bliver alle danskere mellem 50 og 75 år tilbudt screening for tarmkræft. Målet er, at 150 færre danskere skal dø af sygdommen hvert år.

Den politiske beslutning om at indføre screeningerne vil i 2014 koste staten 220 mio. kroner – et beløb, der stiger hvert år indtil 2023, hvor det vil ende på 391 mio. kroner.

Men alvorlig videnskabelig kritik hiver nu tæppet væk under hele projektet. Det viser sig, at den bekostelige beslutning bygger på bl.a. fire fejlbehæftede videnskabelige undersøgelser.

Læs også på Videnskab.dk: Musen, der ikke kan få kræft

Det konkluderer John Brodersen, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, i en ny videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift Journal of Evaluation in Clinical Practice.

- Vi har taget de fire forsøg, som ligger til grund for indførelsen af screeningen, og gennemgået deres grundlag. Det viser sig, at man har overvurderet screeningers effekt. Vi ved faktisk ikke, om de overhovedet virker. Og på den baggrund vil man sende mange millioner kroner efter et screeningsprogram, siger John Brodersen til Videnskab.dk

I 1980erne og 1990erne blev det fire forskellige steder i verden undersøgt, om screeninger for tarmkræft kan redde menneskeliv. Konklusionerne var, at screeningerne havde en effekt.

Læs også på Videnskab.dk: Ny bog: Mammografi-screening baseret på manipuleret forskning

Men John Brodersen har sammen med to specialestuderende gennemgået forskningsartiklerne efter den videnskabelige standard, der gælder i dag. Det viser sig, at forskningen aldrig ville være blevet accepteret som solid videnskab i 2012.

Da kræftforskerne i 1980erne og 90erne undersøgte effekten af screeninger, udvalgte de tilfældigt flere tusinde mennesker til forsøgene. De mange mennesker blev delt op i to grupper:

En gruppe, der blev screenet.

En kontrolgruppe, der ikke vidste, at de var med i forsøget.

Læs også på Videnskab.dk: Mammografiscreening skader mere, end det gavner

Efter ti år viste undersøgelserne, at de patienter, der blev screenet, havde en større chance for at overleve.

Men den nye gennemgang af de gamle forsøg viser, at de to grupper ikke blev behandlet ens. De mennesker, der blev screenet, fik særbehandling – og det kan forklare, hvorfor de var bedre til at overleve tarmkræft.

- Der var fejl i forbindelse med måden, man stillede diagnoserne på. De screenede patienter fik foretaget kikkertundersøgelser, der var langt fremme for deres tid.

- Kontrolgruppen fik lavet dét, der var standarden på det tidspunkt: undersøgelser med et rektoskop hos deres praktiserende læge og derefter røntgenundersøgelser. Det er undersøgelser, man slet ikke bruger i dag, fordi kikkertundersøgelser er bedre til at opdage kræft, fortæller John Brodersen.

Læs om mange flere fejl, som den nye forskning har opdaget i de gamle undersøgelser på Videnskab.dk

De mange fejl i de gamle videnskabelige undersøgelser betyder ifølge John Brodersen, at der er blevet truffet en dyr, politisk beslutning på et vakkelvornt videnskabeligt grundlag.

Men han kan ikke afvise, at screeninger faktisk har en positiv effekt på antallet af dødsfald.

- Det store spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, er, hvor stor effekten af screeningerne i virkeligheden er. De kan redde alt fra 0-15 procent af de syge. Men det er jo netop det opsigtsvækkende. Ingen ved, om screeningerne virker, siger John Brodersen.

Læs også på Videnskab.dk: Sukker er skadeligt

I Sundhedsstyrelsen er man uenig med John Brodersen i, hvor meget vægt de fire undersøgelser har fået i sagen. Ole Andersen, overlæge i Sygehusbehandling og Beredskab i Sundhedsstyrelsen, påpeger, at man har lænet sig op ad flere undersøgelser – og at formålet med at screene danskerne ikke kun er at redde liv.

- Beslutningen om at indføre en screening for tyk- og endetarmskræft baserer sig både på ønsket om at redde menneskeliv, men også om at finde kræft i tidligere stadier, der kan behandles med mindre belastende midler end senere stadier.

- Sundhedsstyrelsen følger løbende med i litteraturen, men finder ikke grund til at ændre anbefalingerne på nuværende tidspunkt, skriver Ole Andersen i en mail til Videnskab.dk.

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Tarmkræftscreeninger redder masser af liv

Hvorfor fejlinformerer Sundhedsstyrelsen om mammografiscreening?

Danskere får adgang til ’skjult’ lægemiddelforskning

0 kommentarer
Vis kommentarer