Socialdemokrater udvekslede statshemmeligheder

Nordiske socialdemokratier mødtes under den kolde krig og udvekslede fortrolig viden om kommunister og Sovjet.

- De var meget velinformerede i socialdemokratierne. De vidste, at 'den og den' afhoppede sovjet-soldat nu afrapporterede fra den anden side af grænsen. Det var en viden, man normalt kun har hos efterretningstjenester, fortæller Iben Bjørnsson. (Foto: Emil Ryge Christoffersen/POLFOTO)
- De var meget velinformerede i socialdemokratierne. De vidste, at 'den og den' afhoppede sovjet-soldat nu afrapporterede fra den anden side af grænsen. Det var en viden, man normalt kun har hos efterretningstjenester, fortæller Iben Bjørnsson. (Foto: Emil Ryge Christoffersen/POLFOTO)

Danske socialdemokrater deltog under den kolde krig i møder, hvor nordiske socialdemokrater udvekslede statshemmeligheder.

Hemmelighederne drejede sig om Sovjetunionen og kommunister. Møderne skulle nemlig koordinere den socialdemokratiske kamp mod kommunisterne, skriver Videnskab.dk.

- Norge og Finland, der delte grænse med Sovjetunionen, kom med militære hemmeligheder, som man normalt vil kalde statshemmeligheder.

- De kendte til sovjetiske troppeforskydninger ved den finsk-sovjetiske grænse. Og de kendte til sovjetiske infiltrationsforsøg på lokalbefolkningen i Norge og Finland, fortæller ph.d.-studerende ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet, Iben Bjørnsson.

Hun har netop har fået udgivet bogen ’Arbejderbevægelses Informations Central – Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-73’.

Læs også på Videnskab.dk: Socialdemokrater spionerede for CIA

Møderne foregik 1-2 gange om året, og fra Danmark deltog repræsentanter fra den socialdemokratiske arbejderbevægelses efterretningsorganisation – Arbejdernes Informations Central (AIC). De oplysninger, AIC kunne levere, var dog ikke så store som dem fra Norge og Finland.

- Danmark kom med informationer om, hvem der havde startet strejker. Og om folk, der var blevet anholdt for sabotage. Oplysninger, som var alvorlige nok i tiden, men som i tilbageblik ikke er så opsigtsvækkende som dem, Norge og Finland bidrog med, fortæller Iben Bjørnsson.

Læs også på Videnskab.dk: Konspirationsteorier modsiger sig selv

Efterretningstjenester gav fortrolig viden til socialdemokrater

Informationerne havde socialdemokraterne ikke nødvendigvis selv fundet. Flere informationer kom fra de nordiske landes statslige efterretningstjenester.

- De var meget velinformerede i socialdemokratierne. De vidste, at ’den og den’ afhoppede sovjet-soldat nu afrapporterede fra den anden side af grænsen. Det var en viden, man normalt kun har hos efterretningstjenester, fortæller Iben Bjørnsson.

Læs også på Videnskab.dk: Socialdemokraterne var 30’ernes spin-konger

Hun har fundet sine informationer om AIC ved at læse kilder fra AIC’s arkiv, kilder fra de danske, norske og svenske socialdemokratiers arkiver samt andre historikeres undersøgelser af efterretningsvæsnerne i de andre nordiske socialdemokratier.

På et møde i 1954 deltog chefen for den norske efterretningstjeneste.

- Det er nok den oplysning, der har overrasket mig mest. Det er godt nok en norsk historiker, der har fundet den. Men ikke desto minde er det overraskende, at man blandede statens efterretningstjeneste sammen med arbejderbevægelsen på den måde.

- Faktisk er Danmark også kommet med rapporter til de her møder, hvor dele af dem er skrevet af fra PET-rapporter. Det var ikke store oplysninger – men det viser, at der var en forbindelse, siger Iben Bjørnsson.

Læs mere forskningen på Videnskab.dk

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

11. september – en konspirationsteori

Derfor opstår konspirationsteorier

Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare

0 kommentarer
Vis kommentarer