Dommedags-maskine kører igen

Mandag lykkedes det forskere ved forskningscentret Cern i i Genève at få to protoner til at kollidere i den store Big Bang-accelerator

To stråler forårsagede mandag eftermiddag de første protonsammenstød i verdens kraftigste partikelaccelerator ved det europæiske Samarbejdscenter for Kerneforskning (Cern) i Genève, meddeler forskere.

- Det er en kanonstart for projektet og tegner godt for den fremtidige udforskning af universets første øjeblikke og naturens spilleregler på partikelniveau, der var de bestemmende kort efter Big Bang, siger professor Jens Jørgen Gaardhøje, der leder den danske del af det såkaldte ALICE-eksperiment.

- Det er en stor bedrift, at vi er kommet så langt på så kort tid, siger direktøren for Cern, Rolf Heuer.

Formålet med forsøget er at give nye oplysninger om det såkaldte Big Bang og universets opståen.

Acceleratoren blev startet op igen fredag, efter at den havde stået stille i 14 måneder på grund af reparationer. Anlægget gik i stykker kun ni dage efter, at det var taget i brug i 2008.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere