Atombombe ligger stadig på Grønland

For otte år siden afslørede en gruppe Thulearbejdere, at der ligger en atombombe på havbunden under Thule. Nu bekræfter amerikanske piloter, at bomben aldrig blev fundet

Thulebasen er højaktuel, fordi den indgår i det amerikanske missilskjold. På havbunden ved Thule ligger stadig en atombombe. (Foto: Thomas Borberg)
Thulebasen er højaktuel, fordi den indgår i det amerikanske missilskjold. På havbunden ved Thule ligger stadig en atombombe. (Foto: Thomas Borberg)

21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly, bevæbnet med fire atombomber, ned ved Thulebasen på Grønland. Det hemmelige oprydningsarbejde har siden været en politisk varm kartoffel - kendt som 'Thulesagen'.

I 2000 gravede en gruppe Thulearbejdere hidtil hemmeligholdte dokumenter frem, som afslørede, at bomben med serienummer 78252 aldrig blev fundet. Den ligger stadig på havbunden under Thule. Trods en omfattende eftersøgningsmission med en Star III-ubåd, lykkedes det aldrig amerikanerne at finde den manglende bombe.

I går lancerede BBC så nøjagtig den samme historie. Blot med otte års forsinkelse.

Løj om bombe-eftersøgning
Tv-stationen har opsporet de to piloter John Haug og Joe D'Amario, som bekræfter Thulearbejdernes opdagelse: Bomben blev aldrig fundet, og amerikanerne opgav til sidst at finde de sidste rester med henvisning til, at hvis de ikke selv kunne finde noget, kunne russerne nok heller ikke.

Dokumenterne, som BBC og Thulearbejderne har fået adgang til under henvisning til US Freedom of Information Act afslører, at amerikanerne løj for de danske myndigheder.

Ubådsmissionen blev forklaret med en undersøgelse af havbunden på nedslagsstedet - ikke som en eftersøgning af en manglende atombombe.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen