Forskere undersøger kæmpeblæksprutte

Knap 500 kilo og otte meter lang måler den hidtil størst fangede blæksprutte, som forskere fra New Zealand fik fingrene i

Ikke mindre end otte meter lang og knap 500 kilo tung er den hidtil største blæksprutte, man har fanget. Den skal nu undersøges nærmere. (Foto: Getty Images)
Ikke mindre end otte meter lang og knap 500 kilo tung er den hidtil største blæksprutte, man har fanget. Den skal nu undersøges nærmere. (Foto: Getty Images)

Marinebiologer fra New Zealand forsøger nu at finde frem til et af havets store mysterier. De er nemlig i gang med at optø den hidtil største indfangede blæksprutte, så de kan undersøge det mystiske væsen nærmere.

Kæmpeblæksprutten måler ikke mindre end otte meter og vejer 495 kilo, så der er en del at gå i gang med. Blæksprutten blev fanget af nogle fiskere ved et tilfælde sidste år, og den har siden da ligget til på køl. I tirsdags blev den hevet ud af fryseren, så forskerne nu kan komme i gang med at se nærmere på giganten.

Forskerne skal blandt andet tage DNA prøver, så man kan finde frem til, hvilket køn blæksprutten er, og man skal ligeledes gennemgå anatomien af dyret ved at fjerne dele af maven, munden og andre kropsdele.

- Hvis vi finder frem til, at det er en han, er det det første videnskabelig studie af en han af den type, siger blæksprutteeksperten Steve O'Shea til en national radiostation.

Se billeder af kæmpeblæksprutten her.

Se videoklip af blæksprutten herunder:

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen