1000 kilo tung rotte fundet

Videnskabsfolk har fundet forstenet kranium, som dokumenterer, at rotter og mus engang var større end en tyr

Et kranium fra en ton tung rottelignende gnaver, som levede for mellem to og fire millioner år siden, er blevet fundet i Uruguay. Der er tale om den største gnaver nogensinde, oplyser videnskabsfolk fra nationalmuseet i Montevideo.

- Vi har fundet et utrolig velbevaret forstenet kranium, der stammer fra en ny art gnaver, skriver Andres Rinderknecht og Ernesto Blanco i et britisk videnskabeligt tidsskrift.

Selv om gnavere i dag typisk vejer mindre end et kilo, tyder fundet på, at gnavernes forhistoriske forfædre var bygget helt anderledes.

- Den gang vejede gnavere i Sydamerika omkring 1000 kilo. Det svarer til en rotte, som er større end en tyr, skriver videnskabsfolkene, som har døbt fossilet Josephoartigasia monesi.

Det forstenede kranium blev gravet ud af en klippe ved Rio Plata. Den største nulevende gnaver er en carpincho, der også lever i Sydamerika. De kan opnå en kropsvægt på omkring 55 kilo.

1 af 2 Sådan forestiller man sig, den kæmpe rotte så ud. Josephoartigasia monesi levede for cirka fire millioner år siden. (Foto: AP)
2 af 2 
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen