Sådan får du meget mere ud af din kaffe

Kan du heller ikke komme gennem en lang dag uden at starte dagen med i hvert fald én kop kaffe? Se en video af, hvordan du let kan peppe oplevelsen op

(Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
(Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Mmmm ... Duften og smagen af dampende varm kaffe. Findes der noget bedre?

Kaffe skulle efter sigende være sundt, fordi det kan være med til at forebygge en række sygdomme.

Derudover er den varme drik også en del af morgenrutinen for mange, og den kan redde os gennem en lang dag, hvor øjenlågene ellers er tunge.

Men bare fordi du brygger kaffe som en del af dine rutiner, behøver det ikke betyde, at du ikke kan peppe processen lidt op og få en ny smagsoplevelse. Det skriver Videnskab.dk.

Se videoen hos Videnskab.dk: Lær at gå på opdagelse i kaffens smag

Med bare fem kopper eller glas, et filter, varmt vand og malede kaffebønner kan du eksperimentere med din kaffe derhjemme.

Fem faser af 30 sekunder
Kaffens smag bliver udvundet, mens den trækker, men hvis du deler trækketiden op i fem forskellige faser af 30 sekunder, vil du, ifølge Science Friday, få en helt anden kaffe-oplevelse end den, du er vant til.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor får kaffe og alkohol dig til at tisse

Anderledes er dog ikke altid lig med godt. De første 30 sekunder din kaffe trækker, vil syren i kaffen komme til sin fulde ret i det varme vand, og væsken vil være meget sur.

Derefter kommer aromaen til udtryk. Så forsvinder syren og selve kaffens 'krop' kommer frem. På det tidspunkt vil der ikke være meget smag i kaffe-ekstraktet, men den vil give en form for fylde i munden.

Læs også på Videnskab.dk: Gravide bør drikke så lidt kaffe som muligt

Hver for sig skulle de fem ekstrakter ikke smage synderligt godt, men hvis man hælder dem sammen i én kop, skulle man få en skøn kop kaffe, der kombinerer smagen fra alle ekstrakterne.

Du kan jo prøve det derhjemme, og så dele med os og de andre læsere, om det gjorde en forskel for oplevelsen af din morgenkaffe.

Læs også: Her er robotten, der både spiller bold og sætter kaffen over

Læs også: 22-årig kvinde fik opsvulmet elefantben

Læs også: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

0 kommentarer
Vis kommentarer