Nonner mediterer sig selv til højere kropstemperaturer

Nonner fra Tibet er så vilde til at meditere, at de kan øge deres egen kropstemperatur til feberniveau - kun ved hjælp af meditation

(Foto: Paul White/AP)
(Foto: Paul White/AP)

Der har længe verseret både videoer og historier om munke, som gør de utroligste ting under meditation. En af disse historier handle om munke, som er i stand til at styre deres egen kropstemperatur med vilje.

Videoerne og historierne har indtil nu ikke været funderet i faktiske forsøg, og det hele virker lidt for godt til at være sandt. Men nu antyder et nyt studie fra the National University of Singapore (NUS), at det faktisk ér muligt at øge temperaturen i kroppen med specielle meditationsteknikker. Det skriver det norske nyhedsmedie forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Se en video, hvor tibetanske nonner mediterer sig selv til feberlignende tilstande, hos Videnskab.dk:

- Der er mere mellem himmel og jord, og nu er det til og med videnskabeligt bevist; med et termometer, siger professor Øyvind Ellingsen fra Institut for cirkulation og billeddiagnostik ved NTNU (Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet).

Forskerne har indsamlet data under en ceremoni, hvor tibetanske nonner iklædt vådt tøj i 25 minusgrader øgede deres kropstemperatur og tørrede tøjet.

Temperaturstigning til 38,3 grader
Ved at kombinere målinger af hjernen via EEG og temperaturmålinger i armhulen, observerede forskerne en stigning i temperatur på op til 38,3 grader. Forskerne hævder, at målingerne i armhuler er udtryk for deltagernes kernetemperatur.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvordan du kan bruge mindfulness meditation mod stress og fobier

De tibetanske nonners meditationsteknik kaldes gtummo-meditation og indebærer kontrol af en ”indre energi”. Tibetanske udøvere regner teknikken som en af de helligste øvelser i regionen.

Meditationsteknikken består af en kombination af åndedrætsteknikker og visualisering.

I den mest effektive version af gtummo benytter nonnerne sig af en åndedrætsteknik, som forskerne kalder 'Forceful breathing', kombineret med visualisering af en flamme, som starter i den nedre del af maven og stiger op i kroppen.

Åndedrætsteknikken indebærer at bruge musklerne i nedre del af maven og spænde dem sammen med åndedrættet.

Læs også: Meditation forandrer vores hjerner

Læs også: Sådan helbreder du din krop med hjernen

Læs også: Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?

0 kommentarer
Vis kommentarer