Makaber afsløring: Vikinger halshuggede deres trælle

Vikingegrave i Norge afslører en grusom skik: Vores nordiske forfædre huggede hovederne af trælle og begravede dem side om side med deres afdøde herre

(Foto: Julien Behal)
(Foto: Julien Behal)

Vær glad for, du ikke var træl i vikingetiden. Så havde din dag nemlig stået på opslidende, fysisk arbejde - og for kvindernes vedkommende ofte sexslaveri oven i hatten.

Men ikke nok med det. Vikingegrave i den nordnorske kommune, Flakstad, afslører, at nogle trælle tilmed er blevet halshugget og begravet sammen med deres herrer. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Lang penis giver flere orgasmer

Konklusionen kommer, efter at nærmere analyser har røbet, at ofrene med afhuggede hoveder tydeligvis havde spist en helt anden kost end dem, de var blevet begravet sammen med: De halshuggede havde spist meget fisk, mens de andre havde spist mere kød og flere mejeriprodukter.

Dette antyder, at ligene i gravene er kommet fra meget forskellige samfundslag.

- Vi mener, at de mennesker, der er begravet sammen med én eller to andre, er kommet fra særligt høje samfundslag, lyder det ifølge Videnskab.dk fra en af forskerne bag studiet, Elise Naumann, Universitetet i Oslo, til livescience.com.

Se også på Videnskab.dk: Fascinerende video: Klog dingo bruger værktøj for at få godbid

Ifølge Elise Naumann har de halshuggede lig sandsynligvis været trælle, der blev ofret som gaver og skulle følge deres herrer i døden.

Fundet bliver beskrevet i en kommende udgave af Journal of Archaeological Science.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er stenaldermad overhovedet sundt?

Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere