Tandfund blotlægger utroligt fortidskreatur

Resterne af et kæmpe næbdyr, som levede for omkring 5 og 15 mio. år siden, er dukket op i Australien. Dyret spiste skildpadder og havde tænder i modsætning til nutidens næbdyr

Det her er et næbdyr af nyere dato. (Foto: Joerg Hauke)
Det her er et næbdyr af nyere dato. (Foto: Joerg Hauke)

Resterne af et kæmpe-næbdyr fra fortiden er dukket op i Queensland, Australien. Dyret levede for mellem 5 og 15 millioner år siden, skriver Society of Vertebrate Paleontology i en pressemeddelelse.

Se det utrolige dyr i artiklen hos Videnskab.dk

Det eneste, vi har fra det meterlange bæst, er en enkelt fossil tand. Men den er nok til, at forskerne kan vurdere, at dyret højest sandsynligt levede af de skildpadder, der blev fundet rester af sammen med næbdyrtanden.

- Kloakdyr som næbdyr og myrepindsvin er den sidste rest af en gammel gren af pattedyr, der er unikke for de sydlige kontinenter.

En ny næbdyr-art, selv en, der er meget ufuldstændig, er et meget vigtigt skridt mod at forstå mere om disse fascinerende pattedyr, siger ph.d. Rebecca Pian, der er førsteforfatter på undersøgelsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Fossil fisk med anus-finner fundet

Nutidens næbdyr har ikke tænder og er desuden halvt så store som deres fortidige familiemedlem, der har fået navnet Obdurodon tharalkooschild.

Forskerne mener, at der er tale om et dyr, som befinder sig på en helt anden familiegren end nutidens næbdyr. Så der er ikke tale om fundet af en decideret forfader.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere