Forsker: Mennesket skabt da gris bollede chimpanse

Amerikansk forsker kommer med opsigtsvækkende teori: Mennesket er kun menneske, fordi en orne på et tidspunkt parrede sig med hun-chimpanse

Det var nok ikke helt sådan, men alligevel (Foto: Facebook)
Det var nok ikke helt sådan, men alligevel (Foto: Facebook)

Dr. Eugene McHarthy fra University of Georgia betegner sig selv som genetisk ekspert.

Og han er kommet med en ganske overraskende teori: Mennesket er kun blevet til det menneske, vi er, fordi en orne på et tidspunkt parrede sig med en hun-chimpanse.

Han fremhæver, at vi godt nok har mange fællestræk med chimpanser, men mennesket har også en række særlige kendetegn, som ikke findes hos andre primater.

'Hvilket andet dyr har disse egenskaber?', spørger han retorisk og svarer selv: ' Sus Scrofa, det almindelige svin'.

Det er vist mere et vildsvin, men der er almindelig enighed om, at den er forfader til det almindelige svin vi kender i dag.

Han præsenterer sin opsigtsvækkende 'iagttagelse' på macroevolution.net - som han selv meget passende har skabt.

Uanset at den gode doktor kun kalder det 'en hypotese', så argumenteres der grundigt for synspunktet.

Forskere har jo gentagne gange slået fast, at chimpanser er dem vi har flest fællestræk med - det er der masser af gode argumenter for.

Men der er også store forskelle.

For eksempler har vi - stort set - hårløs hud, et tykt lag spæk (måske især når december er slut), lyse øjne, udstående næser og tunge øjenvipper.

- Vi ligner på en række punkter et svin, fastslår McCarthy - og mener tilsyneladende kun det fysiske.

Det er videnskabeligt bevist, at svinehud og hjerteklapper er anvendelige på mennesker.

Dr. McCarthy mener, at den oprindelige parring mellem en gris og en chimpanse efterfølgende blevet til flere generationer af 'tilbagekrydsning', hvor afkom af parringen har levet blandt aberne og har parret sig med dem. Altså er blevet til stadig mere chimpanser og mindre svin.

- Denne hybridstamme er så blevet frugtbar nok til at avle indbyrdes, mener den amerikanske forsker.

Ikke overraskende går andre forskere mod hans hypotese. Det er de jo nærmest nødt til, når de ikke selv har fundet på det.

Men der er også argumenter som f.eks. at chimpanser har 48 kromosomer, mens svin kun har 38.

En enkelt blogger foreslår McCarthy selv at prøve at parre sig med et svin og se, hvad han får ud af det.

Læs mere på Daily Mail - engelsk.Klik her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere