Kan man genoplive en T-rex som i Jurassic Park?

De gjorde det i Jurassic Park – men er det også muligt at genskabe en Tyrannosaurus rex i virkelighedens verden?

(CINETEXT BILDARCHIV)
(CINETEXT BILDARCHIV)

Bogen Jurassic Park fra 1990 og Steven Spielbergs film af samme navn har fået mange til at overveje, om det er muligt i praksis at genoplive dinosaurer ved hjælp af dna. Det skriver Videnskab.dk.

For mange virker det måske som ren science fiction at kunne klone og genskabe dyr, der for længst er uddøde, men forskere har faktisk allerede haft succes med at klone en iberisk stenbuk – en bjergged fra Pyrenæerne, der uddøde i år 2000 – og andre arbejder på at klone en maverugende frø, der uddøde i starten af 1980'erne.

Læs også på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Senest har forskere kastet sig over at klone en mammut. Og skulle man forsøge sig med at klone en dinosaur, er fremgangsmåden den samme, fortæller Jakob Vinther, der er lektor i makroevolution ved University of Bristol i England.

- Man ville skulle finde dens DNA, og så burde man, ligesom i Jurassic Park, kunne putte dens hele arvemasse ind i en ægcelle fra et dyr, der minder meget om dinosaurerne, forklarer Jakob Vinther til Videnskab.dk.

Da fuglene er dinosaurernes nærmeste nulevende slægtning, kunne det være fra en stor fugl som eksempelvis en struds.

Læs også på Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Det er dog 'kun' få tusind år siden, at mammutten uddøde, mens dinosaurerne har været forsvundet i mere end 65 millioner år, og netop at finde DNA, der er så gammelt, er den helt store hindring i forhold til at klone for eksempel en Tyrannosaurus rex. DNA'et bliver nemlig nedbrudt over så lang en periode.

- Der er en naturlig grænse for, hvor langt tilbage man kan finde DNA fra – hvis det er over en million år gammelt, kan man ikke foretage sig noget med de små, korte fragmenter, der er tilbage, forklarer Jakob Vinther.

Læs også på Videnskab.dk: Facebook-statusser afslører psykopatiske træk

Vi skal altså ikke regne med at komme til at se de kæmpestore dyr fra Jurassic Park vandre rundt på jorden igen.

Forskning har dog vist, at fugle er direkte efterkommere af dinosaurerne. Dermed kan man sige, at de er en form for dinosaurer, og at fortidsdyrene i princippet stadig findes.

- Der er masser af anlæg fra dinosaurusserne i fugle, som derfor har mange karaktertræk, vi kan spore tilbage til dem, siger Jakob Vinther.

At fuglenes forfædre var dinosaurerne, kan man muligvis udnytte til at skabe en form for modificeret, moderne dinosaur.

Hvis man eksempelvis tager et næb fra en kylling, mens den stadig er et foster, og placerer det under samme forhold som fostrene af dyr, der normalt udvikler tænder, vil man se, at næbbet også udvikler tænder.

- På den måde kunne man måske kunne avle sig frem til en kyllinge-dinosaur. Det vil naturligvis aldrig blive en rigtig dinosaur på den måde, de så ud dengang, for det er jo en fugl, men det vil være en fugl, som udtrykker nogle af de karakteristika, som dinosaurerne havde, fortæller Jakob Vinther ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

P-pille til mænd forhindrer udløsning

Kan man få 'mad-tømmermænd'?

Mænd vil have unge og frugtbare kvinder

0 kommentarer
Vis kommentarer