LIVE: Astronauter på julevandring i rummet

For kun anden gang i historien tager rumpiloter ud på vandring juleaftensdag, hvor du kan følge med live fra klokken 13 på ekstrabladet.dk

De to astronauter 53-årige Rick Mastracchio (venstre) og 44-årige Mike Hopkins (højre) skal på rumvandring klokken 13. (Foto: AP Photo/NASA)
De to astronauter 53-årige Rick Mastracchio (venstre) og 44-årige Mike Hopkins (højre) skal på rumvandring klokken 13. (Foto: AP Photo/NASA)

De sidste juleforberedelser er i gang, når klokken runder 13.00, hvor ande- og flæskestegen skal have deres sprøde skind, og julegaverne skal placeres under juletræet.

Men på Den Internationale Rumstation (ISS) går to NASA-astronauter rundt med helt andre tanker klokken 13 end at forbedre de sidste juleting.

Rick Mastracchio og Mike Hopkins skal nemlig på rumvandring for at reparere et defekt kølesystem på rumstationen, der er i kredsløb om Jorden mere end 400 kilometer over Jordens overflade.

Det er anden gang, de skal ud i rummet for at reparere på kølesystemet, hvilket NASA forventer også bliver den sidste gang.

Selve problemet, der opstod 11. december og førte til, at temperaturen i rumstationens kølerør faldt, skal laves af de to uddannede flymekanikere, der skal installere en ny pumpe.

Når det lykkedes vil de seks ombordværende astronauter igen kunne starte alt deres udstyr og genoptage deres videnskabelige eksperimenter, som har været suspenderet siden problemet med kølesystemet startede.

Missionen skulle dog ikke være farlig, ifølge NASA.

Men rumvandringen netop i dag 24. december betyder, at der for kun anden gang i historien bliver gennemført en rumvandring juleaften.

Steve Smith og John Grunsfeld var nemlig de sidste, der foretog det tilbage i 1999, da de skulle reparerede på Hubble-teleskopet.

Følg Rick Mastracchio og Mike Hopkins reparation ude i rummet live øverst i artiklen.

1 af 2 
2 af 2 De to astronauter 53-årige Rick Mastracchio (venstre) og 44-årige Mike Hopkins (højre) skal på rumvandring klokken 13. (Foto: AP Photo/NASA)
0 kommentarer
Vis kommentarer