Dælme grim - men kan ikke slås ihjel: superdyr overlever alt

En lille, grim rotte har givet forskerne grå hår i hovedet. De har forsøgt at give den kræft, at forgifte den og at kvæle den af iltmangel. Den bliver bare ved og ved med at leve

Hvad skal man egentlig kalde den? En muldvarp? En rotte?

'Nøgenrotten' – eller superdyret, som den også er blevet kendt som – ligner en lille pølse, har ingen hår på kroppen og lever hele sit liv flere meter under jorden. Desuden er det det eneste pattedyr, vi kender til, der lever som myrer og bier – dyrene bor i kolonier, hvor kun en af hunnerne kan parre sig og få børn.

Det er nærliggende at forestille sig, at disse dyr lige så godt kunne høre hjemme på planeten Mars, men der findes faktisk slående ligheder mellem os og dem.

Se det grimme, hårløse dyr hos Videnskab.dk

Små pattedyr lever ofte kort tid. Der er faktisk et temmelig fast forhold mellem, hvor stort et pattedyr er, og hvor længe det lever. Mus, rotter og andre små dyr lever kun et par år. De store aber kan blive 50-70 år, mens elefanter kan leve, til de er 70 år.

Men der findes to arter, som skiller sig helt ud fra dette mønster: Mennesket og nøgenrotten. Vi lever meget længere, end vi burde.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker lod bier stikke sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt

Sammenlignet med sine vækstmæssige sidestykker i dyreverden, lever nøgenrotten faktisk otte gange længere. I fangenskab kan de blive op til 30 år gamle. Det er faktisk sensationelt.

- Dyrene begynder ikke at vise aldersrelaterede forandringer i kroppen, før de er, hvad der svarer til 90 år i menneskeår. Efter at have studeret dem i alle disse år ved vi faktisk ikke, hvad deres primære dødsårsag er, fortæller professor Rochelle Buffenstein, som har arbejdet med den østafrikanske nøgenrotte siden 1980'erne og er en af verdens ledende eksperter på det forunderlige dyr.

Læs også hos Videnskab.dk: Ig Nobel: Her er verdens første nekrofile homo-and

Og ikke mindst virker det som om, at nøgenrotterne er immune over for kræft.

Rochelle Buffenstein og kollegaerne har inficeret celler med kræft og sat dem ind i både nøgenrotter og andre arter. Normalt ville der dukke en svulst op efter bare nogle uger. Men ikke hos nøgenrotter. Efter et halvt år viste de indsatte kræftceller endnu ingen tegn på at dele sig for at udvikle en svulst.

Hvad mere er: CO2-niveauer, der dræber mus på 15 minutter, ser ikke ud til at plage nøgenrotterne nævneværdigt. Desuden kan de overleve i 25 minutter helt uden oxygen.

Forskeren fortæller også, at de har udsat cellekulturer fra nøgenrotter for nærmest alle giftstofferne i bogen. Resultaterne viser, at disse celler tåler de fleste gifte.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Rygter: Rotte fundet på Mars

Begejstrede forskere: Nu yngler dyr med anus-mund

Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

0 kommentarer
Vis kommentarer