Derfor kan en lugt trylle dig tilbage i tiden

Kender du det, at et gammelt minde pludselig dukker op i hjernen, idet du dufter en bestemt duft? Nu har forskere fundet ud af hvorfor

(Foto: Steen Ole)
(Foto: Steen Ole)

Æg og bacon, gran, smøreolie, liljer eller nybagte boller. Du snuser ind og et væld af minder skylder ind over dig.

Selv den svageste duft kan sætte gang i din indre film og få de skarpeste billeder fra barndommen, ferien eller det sted, du altid går forbi på vej til arbejdet, frem.

Forbindelsen mellem minder og lugte er kendt, men hvordan denne sammenkobling opstår har været ukendt. Indtil nu. Læs hos Videnskab.dk, hvorfor en særlig helt lugt kan kalde et for længst forsvundet minde frem i din hukommelse

Lugtesansen har altid været den sans, som er vanskeligst at studere.

Når du genkender den dejlige duft af æg og bacon, så er det mindst 100 forskellige duftmolekyler, der rammer næsens sensorer. Alt i alt findes der mere end en million forskellige duftmolekyler, som i forskellige kombinationer bliver det, vi genkender som forskellige lugte.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Lugtesystemet fungerer på den måde, at hvert duftmolekyle er som en nøgle, der skal passe ind i et lille nøglehul for at blive genkendt. De har forskellige geometriske former.

Det er et utrolig omfattende arbejde at finde ud af, hvilke molekyler der genkendes af de omkring tusind forskellige sensorer i næsen, og hvor godt de forskellige molekyler passer. Det forholder sig sådan, at der findes mange nøgler til hvert nøglehul, men nogle passer bedre end andre.

Læs også hos Videnskab.dk: Forelskelse påvirker lugtesansen

Kei Igarashi er forsker ved Kavliinstituttet på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Han og hans kollegaer har fundet en måde til at finde ud af, hvordan kommunikationen mellem næse, hukommelse og stedsans foregår.

De satte en labyrint op for rotter, der fungerede på den måde, at rotterne først stak næsen ind i et hul for at genkende en lugt, derefter skulle den vælge en ud af to veje for at finde mad.

Labyrinten blev lavet således, at hvis det var lugt A, der var i hullet, så var maden ved enden af den højre vej, og hvis det var lugt B, så var maden ved enden af den venstre vej.

Læs også hos Videnskab.dk: Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?

Det tog ikke lang tid for rotterne at lære sammenhængen, og efter tre ugers træning valgte rotterne den rigtige vej i mere end 85 procent af forsøgene. Forbindelsen mellem lugt, hukommelse og sted var etableret.

Rotternes hjerneaktivitet blev overvåget, mens de lærte at bruge lugten som guide til at finde den rigtige vej for at få mad. Efter rotterne havde tillært sig koblingen mellem lugt og sted, viste der sig et tydeligt aktivitetsmønster i hjernen, når rotterne skulle huske, hvordan de måtte bevæge sig for at finde mad.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor skider man, når man er nervøs?

- Lige efter rotterne har genkendt lugten, sker der en kraftig stigning i aktiviteten mellem to helt bestemt områder i hjernen,

Og denne aktivitet viser sig som bølger med en frekvens på 20-40 Hz. Det er kun i lige præcis denne netværksforbindelse i hjernen, vi ser en sådan aktivitetsstigning, når rotterne skal finde mindet om den vej, de skal gå, frem.

0 kommentarer
Vis kommentarer