Uhyggelig superorganisme: Brænder sine ofre

Nogle havdyr skal du bare helst undgå at svømme ind i, og den kategori må den portugisiske orlogsmand, som er sammensat af flere forskellige dyr, siges at høre ind under

(Foto: Ernst Van Norde)
(Foto: Ernst Van Norde)

Det kan være møgirriterende, hvis en hyggelig svømmetur i havet bliver ødelagt af, at man kommer til at træde på, eller røre et farligt havdyr. Nogle havdyr er dog værre at støde ind i end andre. Man kan eksempelvis være rigtig uheldig og ramme ind i den portugisiske orlogsmand (Physalia physalis), som kan forårsage store smerter.

Resultatet kan være en sviende og kløende hud der svulmer op. Man kan endda risikere at få kvalme og febersymptomer, og i sjældne tilfælde kan det føre til dødsfald.

Se en video med de uhyggelige superorganismer hos Videnskab.dk

Men hvad er det egentlig for et mærkeligt havdyr, og hvorfor er det så farligt?

Den portugisiske orlogsmand er en kolonial organisme - en såkaldt zooide. Det betyder, at den er sammensat af forskellige dyretyper, der samles til en superorganisme.

Hver komponent har sin egen individuelle funktion, som kan være alt fra at spise til at kunne trække vejret og jage.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Når den portugisiske orlogsmand er på jagt, bruger den sine brændetråde til at lamme fisk og andre byttedyr. Det er netop disse brændetråde, der kan forvolde så stor smerte, hvis mennesker kommer i berøring med dem.

Du behøver dog ikke være ekstra forsigtig, hvis du har planer om at tage dig en dukkert fra de danske strande til sommer.

Læs også hos Videnskab.dk: Mystisk: Er stenalderfisk vendt tilbage med klamme parasitter?

Den portugisiske orlogsmand lever nemlig i verdenshavenes tropiske og subtropiske områder. Storme og kraftige vinde kan dog bringe den helt ind til Middelhavet.

Dette vilde havdyr er kendt for at samles i tusindevis, og kan derfor gøre bestemte havområder farlige at være i.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Se dødskampen mellem blæksprutte og fisk

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

0 kommentarer
Vis kommentarer