Spørgsmål om dyr: Kommer kvinder også i løbetid?

To forskere opklarer blandt andet, om dyr kan more sig, om dyr også får bumser og omvendt om kvinder også kommer i ’løbetid’

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Hvorfor græder dyr ikke? Og kan de grine? Hvorfor føder dyr så mange unger ad gangen, og kan høns få enæggede tvillinger?

Videnskab.dk’s indbakke er fyldt med den spørgsmål fra læsere om, hvor meget dyr minder om mennesker.

For at slå otte fluer med ét smæk har videnskabsmediet fået kyndig hjælp fra Professor og biolog Björn Forkman fra Københavns Universitet samt dyrlæge ved Københavns Zoologiske Have Mads Frost Bertelsen til at levere svarene på otte af spørgsmålene i en artikel på Videnskab.dk.

Et af de mere kuriøse spørgsmål lyder: Hvorfor kommer kvinder ikke i løbetid?

Mads Frost Bertelsen starter sin besvarelse med at slå fast, at begrebet ’løbetid’ faktisk er noget, man kun bruger om hunde, men at alle pattedyr har en cyklus, hvor de er mere eller mindre liderlige.

Læs også hos Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Og så kommer den gode nyhed, vil nogle mene:

- Det gælder også mennesker, siger Mads Frost Bertelsen og fortsætter:

- Der er lavet flere forsøg, der viser, at kvinder har mere lyst til sex på et bestemt tidspunkt i deres cyklus, nemlig det tidspunkt, hvor chancen for at blive gravid er størst. Sådan er det for alle pattedyr, men hos nogle er det mere udtalt end hos andre. Nogle dyr skaber sig meget omkring dette tidspunkt, mens andre ikke gør det. Eksempelvis tror jeg, man skal være en hangiraf for at kunne se, når en hungiraf er lystig, siger Mads Frost Bertelsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Har hunde virkelig brug for tøj?

En anden læser vil gerne vide, om dyr også lider af et velkendt teenageproblem – nemlig bumser.

Dyrlægen Mads Frost Bertelsen arbejder med dyr til dagligt og ser dem også helt tæt på. Han fortæller som svar på spørgsmålet, at alle dyr kan få bumser.

- Både hunde og katte får bumser som os mennesker. En bums er en lille byld, og det er ens for både mennesker og dyr, fortæller han.

Der er sikkert mange flæskesværspisende mennesker, som næste gang kigger med væmmelse på posen med den krøllede grisehud og tænker ’bwadr’. Men det behøver de ifølge Mads Frost Bertelsen ikke gøre.

- Hvis man på slagterierne finder en bums eller flere i grisens hud, bliver stykket kasseret, fortæller han.

Det må vi jo så håbe, at han har ret i.

Læs også hos Videnskab.dk: Video: Talende hund siger nej til kennel

Et af de andre spørgsmål er de to eksperter dog ikke enige om svaret på. Det handler om, hvorvidt dyr kan grine og more sig.

Svaret fra dyrlægen Mads Frost Bertelsen er ret så nedslående. For dyrene forstår faktisk slet ikke at more sig, og de slår sig heller ikke på lårene af grin

- Dyr morer sig generelt ikke på samme måde, som vi gør. For at gøre det kræver det menneskets sociale intelligens. Nogle primater kan dog godt more sig, men når eksempelvis chimpanser ser ud, som om de griner, betyder det faktisk, at de er bange eller vrede, forklarer Mads Frost Bertelsen, der også fortæller, at det nogle gange gør, at mennesker og chimpanser kommer til at misforstå hinanden.

Men Björn Forkman er uenig i Mads Frost Bertelsen svar.

For Björn Forkman mener, at dyr sagtens kan grine, og specielt chimpanserne kan godt more sig, siger han og peger på dette studie om smittende latter mellem chimpanser som bevis.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Hvem er klogest - katte eller hunde?

Quiz: Hvor meget ved du om hunde?

Se en panda stå på hænder, mens den tisser

0 kommentarer
Vis kommentarer