Se de imponerende ’Den Blå Planet’-billeder

Kom med en tur i vandet og se det nye Danmarks Akvarium, der er Nordeuropas største akvarium

(Foto: H & J Wahlstrøm)
(Foto: H & J Wahlstrøm)

Snart åbner dørene til Nordeuropas største akvarium, og det er den Blå Planet, der byder velkommen. Kom med bag kulisserne og se de utroligt flotte billeder fra den nye turistattraktion.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, åbner i denne uge dørene for offentligheden. Det er Nordeuropas største akvarium med 450 forskellige arter og omkring 20.000 fisk i alt.

Planen er, at det skal være et kæmpe tilløbsstykke for turister, men Den Blå Planet giver også store fordele til forskerne, fortæller akvariets forskningsleder, biolog Peter Gravlund.

- Vi har større tanke, som fiskene kan være i, vi har alle vandtyper - altså ferskvand og saltvand i alle temperaturer, og vi har en kæmpe bredde i vores dyr. Det giver gode muligheder for danske forskere i fremtiden, siger Peter Gravlund til Videnskab.dk.

Se de utroligt flotte billeder fra det nye akvarium og en video, der går bag kulisserne, på Videnskab.dk HER

De store tanke, der i baglokaler huser fisk, som endnu ikke er sluppet ud i de offentlige akvarier, er større end nogen andre steder i Danmark, og det giver muligheder for at studere fiskenes adfærd i omgivelser, der minder mere om fiskenes naturlige omgivelser.

- Rent adfærdsbiologisk er der nogle gode potentialer herude, siger forskningslederen.

Akvariet har mange eksotiske fisk, der er hentet ind fra Sydøstasien, men der er også fokus på de lokale fisk. Specielt hos forskerne.

Læs også hos Videnskab.dk: Danskere finder havets svar på Lucky Luke

Ude i Øresund skal Den Blå Planet starte et nyt forskningsprojekt i samarbejde med DTU Aqua, hvor de seks gange om måneden hopper i dykkerdragten for at studere de lokale fisk nærmere.

- Vi skal ud og undersøge nogle af de fisk og gopler, vi har i dansk farvand. Vi skal se på, hvad der, er, og hvor mange der er, fortæller forskningsleder Peter Gravlund.

- Der er ubesvarede spørgsmål om livet under vandet lige uden for vores bagdør, og gennem det her projekt håber vi, at vi kan få en helt ny viden, som man ikke har haft før, siger forskningslederen.

Læs også hos Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Lige nu venter vi bare på, at vejret bliver lidt varmere, så vandet er lidt rarere at hoppe i, tilføjer han.

Akvariet slår dørene op fredag 22. marts klokken 10.

Læs også: Forsker advarer: Der er farlige orm i din fisk

Læs også: Kan fisk prutte?

Læs også: Ukendt parasit gennemhuller fisk som et projektil

0 kommentarer
Vis kommentarer