Pessimister lever længere end optimister

Pessimister kan se frem til et langt og sundt liv viser ny forskning

(Foto: Sami Belloumi)
(Foto: Sami Belloumi)

Hvis du ikke forventer dig så meget af fremtiden, vil du måske alligevel have meget at se frem til. Ny forskning tyder på, at pessimister generelt lever længere, end folk der ser lyst og optimistisk på fremtiden.

En tysk forskergruppe har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at pessimister har en tendens til at leve længere og sundere liv end deres mere optimistiske modparter.

- Vores undersøgelse viser, at hvis man er ovenud optimistisk omkring fremtiden, så har man en større chance for at blive ramt af invadilitet eller død inden for det næste årti, siger Frieder R. Lang, der forsker i psykologi ved Erlangen-Nuremberg Universitet i Tyskland, til tidsskriftet Psychology and Aging.

Det skriver Videnskab.dk HER

Frieder R. Lang og hans forskerhold gennemgik i undersøgelsen resultaterne fra årlige tyske spørgeskemaer, sendt ud til tusindvis af mennesker i aldersgruppen 18-96 år over perioden 1993-2003.

Spørgeskemaerne indeholdt information om deltagernes helbred, og de skulle blandt andet svare på, hvor tilfredse de var med deres liv, og hvor tilfredse de forventede at være om fem år på en skala fra 1 til 10.

Mellem dem, der var 65 år eller ældre, havde 43 procent undervurderet deres tilfredshed omkring fremtiden. 32 procent havde overvurderet den, mens 25 procent havde ramt rigtigt.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

For hvert punkt, der var blevet overvurderet, gav det en øget risiko for, at deltageren var død fem år senere.

- Helt uventet fandt vi også ud af, at de personer med godt helbred og en højere indkomst havde en større tendens til at undervudere fremtiden, end dem med lav indkomst og dårligt helbred, siger professor Lang R. Frieder i tidsskriftet Psychology and Aging.

Læs også: Teenage-sex smadrer hjernen på hamstre

Læs også: Usunde danskere har mindre og dårligere sex

Læs også: Sex-fikserede fugle ældes hurtigst

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere