Se, hvordan uheldig professor får farve til at forsvinde

Små uheld i laboratoriet kan ende med at gøre forsøget endnu vildere end ventet. Se bare i denne video, hvor en uheldig professor tryller med farve-kemi

Indimellem sker der små uheld i fysiklokalet, som faktisk ender med at være held i uheld, fordi de blot gør forsøget endnu bedre.

Det er, hvad der sker for den skøre professor Martyn Poliakoff fra University of Nottingham, da han skal demonstrere et af sine yndlingsforsøg, som du kan se i videoen her, der ligger på Videnskab.dk.

Martyn Poliakoff er en af de sjove forskere på University of Nottingham, der står bag 'Periodic Table of Videos' – en videoserie om fysik og kemi, der i 2011 vandt en pris for at have lavet årets fedeste underholdningsvideoer.

I videoen ovenfor tryller han med farve-kemi ved hjælp af kaliumpermanganat (KMnO4) og brintoverilte (H2O2).

Store opdagelser er ofte blevet gjort tilfældigt
Vidste du i øvrigt, at der historisk set er mange vigtige opdagelser, som er blevet udklækket ved et rent tilfælde?

Læs også på Videnskab.dk: Skorpioner yngler i Danmark

Penicillin blev f.eks. opdaget i 1928 af bakteriologen Alexander Fleming. Under arbejdet med bakterier blev en af hans petriskåle med bakterier forurenet med svampen Penicillium chrysogenum – en svamp, som udskiller det bakteriedræbende stof penicillin.

Til Alexander Flemings store overraskelse opdagede han, at stoffet fra svampen havde slået hans bakterier ihjel, hvilket banede vejen for, at svampen kunne bruges mod sygdomsfremkaldende bakterier.

Danske forskere står også bag tilfældige opdagelser
Danske forskere har også stået bag tilfældige, betydningsfulde opdagelser. Antabus blev f.eks. opdaget i 1948 af de danske farmakologer Jens Hald og Erik Jacobsen.

De var i gang med at undersøge ormemidler mod fnat, men oplevede ved et cocktail-party, at de blev syge, efter at de havde indtaget stoffet disulfiram. Hermed var et middel mod alkoholmisbrug født.

Læs også på Videnskab.dk: Er en sang på hjernen en slags tvangstanke?

Til sammenligning er Martyn Poliakoffs resultater i videoen ikke helt så revolutionerende.

Aligevel er videoen et skægt eksempel på, hvordan et forsøg, der i første omgang lader til at være en fuser, kan ende med at blive endnu sjovere end forventet.

Læs også: Myg 'boller' hinanden til udryddelse

Læs også: Kemi-mystik vækker håb om liv på Titan

Læs også: Her er verdens vigtigste film

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere