Dine gener elsker, når du er lykkelig

En dyb og varig lykke giver sig positivt udslag i vores gener. En brat lykkerus har derimod ikke noget at skulle have sagt for genernes tilstand, lyder det fra amerikanske forskere

(Foto: Ale Ventura)
(Foto: Ale Ventura)

Forskellige typer af lykke ser ud til at påvirke dine gener forskelligt, mener forskere fra University of Los Angeles.

En type såkaldt eudaimonistisk lykke, som kan give en jævn tilfreds og meningsfuld tilværelse, ser ud til at have et fordelagtigt udslag på dine gener. Den følelsesmæssige profil, som forskerne har sammenlignet med, er ikke ulykkelighed, men en anden type lykke; den hedonistiske. Dette er en lykkesøgende type, som kan give dig en brat lykkerus i form af en reel shoppetur, at blive berømt eller et andet kick af lyst.

Begge disse to lykkevarianter er vældig gode, men fører til vidt forskellige reaktion fra vores gener – den ene heldigt og den anden uheldigt, hvis vi skal tro forskernes konklusioner. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan lære meget mere om at blive lykkelig på den helt rigtige måde

Målet med studiet var at finde ud af mere om, hvordan vores gener reagerer på positiv psykologi – det, at vi føler velbefindende og lykke.

Man ved fra tidligere, at der kan ske sundhedsmæssige uheldige ændringer i immuncellerne, som cirkulerer i kroppen i perioder, når vi oplever påvirkninger som stress, trusler eller usikkerhed.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad er meningen med livet?

Forandringen indebærer en stigning af udtryk fra gener, som er involveret i betændelsestilstande i kroppen, og samtidigt mindre af dem, der udfører virusarbejdet. Sådanne genudtryk kan igen øge risikoen for hjerte-og karsygdomme og en del andre sygdomme.

Det var en lignende forandring, som forskerne fandt i genudtrykket hos personerne blandt de 80 i forsøget, som viste høje niveauer af hedonistisk lykke.

Det kan se ud, som om vores genom er meget mere følsomt over for forskellige måder at opnå lykke på, end vi er i bevidstheden, mener forskerne bag.

Læs også hos Videnskab.dk: Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?

Forskerne understreger, at den ene form for lykke ikke behøver at udelukke den anden. Men de ser, at den type af langvarig lykke, som man kan opnå ved at opleve en slags mening med livet, sundhedsmæssigt set er at anbefale frem for at søge lykke i positive oplevelser.

Akkurat hvorfor hedonistisk lykke slog genetisk uheldigt ud, konkluderer forskerne ikke på i deres artikel om fundene - men de antyder, at kroppen mærker, på hvilken måde du opnår lykke her i livet.

Personerne i studiet fik kortlagt deres lykkeprofil fra flere forskellige vinkler. Forskerne testede dem altså for hedonistisk og mere konstant velvære i livet.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds

Chokoladeeksperiment afslører: Penge gør dig mindre lykkelig

0 kommentarer
Vis kommentarer