TV: Mysteriet om Hindenburg er endelig løst

76 år efter ulykken: 35 personer blev dræbt, da luftskibet brød i brand og styrtede til jorden. Nu ved forskere hvorfor

Gense den fatale ulykke i tv-klippet over artiklen
----------

På 37 sekunder nedbrændte et af verdens største luftskibe, Hindenburg, på en majdag i 1937.

13 passagerer og 22 besætningsmedlemmer omkom ved ulykken, hvor det brintholdige skib styrtede ned tæt på en fortøjningsmast i New Jersey, USA.

Gennem årene har det været diskuteret, om der var tale om sabotage. Nogle har talt om en lækage i en dieselbeholder, mens statisk elektricitet flere gange også har været nævnt som en mulig årsag til ulykken.

Men det endegyldige bevis har manglet.

Nu siger et hold af eksperter, at Hindenburg fløj ind i et tordenvejr, og på den måde blev der ophobet statisk elektricitet.

- Jeg tror, den mest sandsynlige mekanisme til at levere gnisten skal findes i det elektrostatiske

Forskerne mener, at en knækket ledning eller ventil har lækket brint ind i ventilationskanalerne. Da besætningsmedlemmerne så har forsøgt at fortøjre skibet til fortøjningsmasten, har det udløst en gnist, og 37 sekunder senere var Hindenburg historie, skriver The Independent.

Jem Stansfield, der er en britisk ingeniør, har sammen med et hold af forskere i Texas sat ild til skalamodeller, der var 24 meter lange. De ville her teste, hvad den egentlige årsag var. Alle test-resultaterne viser de i en dokumentar på Channel 4 i England torsdag.

Men både en historiker og Stansfield er enige.

- Jeg tror, den mest sandsynlige mekanisme til at levere gnisten skal findes i det elektrostatiske, siger Stansfield.

Dermed er en af sidste århundredes største mysterier endelig løst.



Skibet var 245 meter langt, 41 meter i diameter og indeholdt 200.000 kubikmeter gas fordelt i 16 celler. (Polfoto/The Granger Collection)
Skibet var 245 meter langt, 41 meter i diameter og indeholdt 200.000 kubikmeter gas fordelt i 16 celler. (Polfoto/The Granger Collection)


0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere