Konspirationsteorier om månelanding nedsables

Jo, et flag på Månen kan godt blafre, selvom der ikke er nogen vind. Og jo, man kan godt lave et fodaftryk i månestøv, selvom man er næsten vægtløs. En astrofysiker gennemtæsker skeptikeres argumenter for, at USA’s 45 år gamle månelanding er et stort fupnummer

Astronaut Edwin E. 'Buzz' Aldrin Jr. (foto) og kollagaen Neil Armstrong var første mennesker på månen. (Foto: AP)
Astronaut Edwin E. 'Buzz' Aldrin Jr. (foto) og kollagaen Neil Armstrong var første mennesker på månen. (Foto: AP)

Det vakte kolossal begejstring, da Neil Armstrong for 45 år siden – den 20. juli 1969 – som det første menneske nogensinde satte sine ben på Månen og udtalte de siden legendariske ord: 'One small step for man, one giant leap for mankind'.

Millioner af seere i USA og i store dele af den øvrige vestlige verden fulgte med i sammendrag eller direkte udsendelser på tv-skærmen, mens Armstrong og hans astronaut-kollega Edwin 'Buzz' Aldrin fra Apollo 11-ekspeditionen hoppede rundt i månelandskabet og plantede det amerikanske flag i undergrunden.

USA havde ikke bare taget første skridt mod at erobre verdensrummet, men næsten endnu vigtigere slået Sovjetunionen i et hidsigt kapløb om at komme først til Månen. Og det var endda sket inden 1970, akkurat som den tidligere præsident John F. Kennedy i 1961 havde lovet det i en historisk tale til den amerikanske kongres.

Eller er det overhovedet sket? En del mennesker tvivler faktisk, som det fremgår i en artikel, hvor konspirationsteoretikernes argumenter bliver gennemgået – og gennemtæsket – af en astrofysiker på Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Verdens dårligste konspirationsteori er…

Prøv at kigge nærmere på billederne fra den såkaldte måne. Hvordan kan det være, at flaget ser ud, som om det blafrer, når der hverken er vind eller atmosfære på Månen? Hvorfor er én af astronauterne badet i lys, selvom han er gemt væk fra Solen i skyggen fra månelandingsfartøjet? Og hvorfor ser man ingen stjerner på himlen over Månen?

De mystiske spor på en lang række fotos og filmklip har fået skeptikere til at spekulere på, om månelandingen er den rene fusk. Måske blev astronauterne sendt ud i rummet med en rumfærge, men gik i kredsløb omkring Jorden, mens den amerikanske rumfartsorganisation NASA afspillede videoer og udsendte fotomateriale af Månen, som i virkeligheden var lavet i et studie?

Det ville jo forklare, hvorfor visse mennesker kan se en Coca-Cola-flaske halvt begravet i støv i undergrunden, og hvorfor man på videooptagelser tilsyneladende kan se snore hænge ned til astronauternes rygge - det må være sådan, de fik hjælp til at hoppe rundt i studiet og se vægtløse ud!

Læs også hos Videnskab.dk: Stort mysterium i ørkenen er endelig løst

Det giver samtidig en rigtig god forklaring på, hvorfor visse tegninger af rumfartøjerne og den originale video af månelandingen er blevet slettet af NASA - overspillet med nye data. 'Ups, beviserne er forsvundet!'

Er det i det hele taget ikke også bare lidt for belejligt, at USA landede på Månen, lige inden Kennedys deadline udløb, hvor USA ville have tabt prestige og anerkendelse over for hele verden og især have tabt ansigt til den helt store rival under Den Kolde Krig, Sovjetunionen? 'If you can't make it, fake it'?

Motivet til at snyde med det stort anlagte Apollo-program kan man dårligt sætte spørgsmålstegn ved. Det ville have været en slem bet for USA ikke at nå Månen eller endda tabe kapløbet til Sovjet.

Læs også hos Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Alle påstande om den mere tekniske del af rum-eventyret er til gengæld så langt ude, at de tilhører en anden verden. Det fastslår astrofysiker på Danmarks Tekniske Universitet, ph.d. Michael Linden-Vørnle, som har skrevet flere artikler om emnet.

- Det her er et godt eksempel på, at vi drager vores konklusion og så leder efter argumenterne bagefter. På den måde har vi en evne til at finde det, vi søger. Konspirationsteoretikerne ignorerer faktiske forhold på Månen og hvordan verden fungerer rent naturvidenskabeligt, siger Michael Linden-Vørnle.

- Det eneste gode ved konspirationsteorierne er, vi kan bruge dem i gymnasiet til at undervise i, hvordan verden rent faktisk er skruet sammen inden for naturvidenskaben. Mange er skeptiske, men når eleverne selv undersøger kritikken med eksperimenter, kan de se, at den absolut ikke giver mening, fortæller Michael Linden-Vørnle og går i gang med at smadre de mest populære påstande én efter én.

Læs også hos Videnskab.dk: Konspirationsteorier modsiger sig selv

1) Flaget blafrer, selvom der hverken er vind eller atmosfære på Månen

- Det kan sagtens 'blafre', fordi man har en stang i toppen til at holde flaget udfoldet. Når man hiver i stangen for at støde flaget ned i måneoverfladen, sætter det gang i bevægelser, som får det til at se krøllet ud; som om det blafrer. Flaget kan sagtens gå i stå igen og se ud, som om det stadig blafrer, fordi der gælder andre fysisk spilleregler på Månen end på Jorden.

2) Billeder fra Månen viser ingen stjerner på himlen

- Stjernerne er selvfølgelig på himlen, og man kunne sagtens tage billeder af dem, hvis eksponeringstiden var lang nok, men man er ikke taget til Månen for at tage billeder af stjerner. Forgrunden er badet i sollys, og derfor alt for kraftigt belyst, til at stjernerne kan komme med på billedet. Derfor er himlen kulsort, og man kan lave noget tilsvarende selv i baghaven med et digitalkamera og en stærk lyskilde foran sig.

Læs også hos Videnskab.dk: Myten om Bermuda-trekanten – hvad er egentlig fakta?

3) Nogle af billederne viser en oplyst astronaut, selvom han befinder sig i skyggen af landingsfartøjet

- Det er faktisk meget skægt, for man kan sagtens lave eksperimenter ved køkkenbordet, som giver samme resultat. Jeg har hørt, at det bløde lys på Månen tyder på, at det er lavet af lamper i et studie, men tænk på, at lyset kommer fra måneoverfalden, som reflekterer sollyset og kaster det rundt. Samtidig lyser Jorden ret kraftigt - meget mere end fuldmånen - og kigger man på de berømte billeder, som er taget af Armstrong, hvor Aldrin er på vej ud af landingsfartøjet, kan man tydeligt se, at lyset kommer nedefra. Det er bestemt ikke mystisk.

4) Landingsfartøjet burde have hvirvlet støv op på landingsstellet og have lavet et lille krater i månestøvet, da det landede

- Der er lige den lille detalje, at man ikke kan hvirvle støv op på Månen. Hvirvler kræver atmosfære. Der sker det, at landingsfartøjet blæser noget støv til siden. Det bliver ramt af udstødningsgasserne fra motoren og slynget skråt ud og lander et stykke væk. Derfor kommer der heller ikke støv på landingsstellet.

- Når landingsfartøjet lander, drosler motorerne ned, og der er ingen atmosfære til at presse udstødningsgasserne sammen. Derfor kommer der heller ikke noget krater.

Læs også hos Videnskab.dk: Mystik: Hvad har skabt dette kæmpe krater?

5) Skyggerne skifter både vinkel og længde hen over månelandskabet

- Ja, det skulle de også meget gerne! Hvis du selv kan tage et billede af et landskab, hvor skyggerne falder på fuldstændig samme måde, vil jeg gerne se det. Skygger på for eksempel en strand falder forskelligt, alt efter hvordan landskabet bugter sig, og det er også afhængigt af vinklen og perspektivet.

6) Det er ikke fysisk muligt at komme til Månen overhovedet, fordi Jordens magnetfelt koncentrerer ladede partikler i Van Allen-bælterne omkring Jorden. Det indeholder så meget stråling, at man ville blive slået ihjel i et forsøg på at passere, lyder påstanden

- Det er fuldstændig rigtigt, at opholder man sig i dem i lang tid, så får man en stor dosis partikelstråling og dør. Satellitter skal også undgå den stråling.

- Men bælterne var kendt dengang, så man tilrettelagde astronauternes rejse, så de fik så lidt stråling som muligt. Hvis man ikke opholder sig i området i lang tid, får man ikke nogen stor dosis. Skulle man få den sindssyge idé at bo der, skulle man være godt beskyttet, men med de rette beregninger kan man godt komme igennem.

Læs også hos Videnskab.dk: Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare

7) Armstrongs fodaftryk i månestøvet må være fup, for der hverken er fugt eller atmosfære

- På Månen har man regolit, som er helt finkornet støv, der klistrer sig fast til støvlerne.

- Det er faktisk så fint, at astronauterne beskrev det som kakaopulver. Der har formentlig ligget et tykt lag, hvor Armstrong satte sin fod, og fordi det har lidt samme konsistens som kartoffelmel, er det godt til at sætte et fodaftryk, som nok vil være der i lang tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer