Astronauter analyserer bakterier i rummet for første gang

Ved hjælp af nye teknikker kan astronauter nu analysere ukendte bakterier på Den Internationale Rumstation uden først at fragte dem til Jorden.

NASA-astronauter har for første gang nogensinde analyseret og sekventeret mikrober – bakterier - ombord på rumstationen ISS.

Det skriver nasa.gov ifølge Videnskab.dk

Tidligere er astronauterne blevet nødt til at vente, til de er vendt tilbage til Jorden, før de kunne få resultaterne fra diverse bakterieprøver fra jordlag eller sten, men nu kan det ordnes i rummet.

Læs mere på Videnskab.dk: Astronomer afviser muligt tegn på liv i rummet

Astronauten Peggy Whitson, anført af mikrobiologen Sarah Wallace og deres hold fra Johnston Space Center i Houston, har analyseret bakterierne, der stammer fra rumstationen, og de har også fundet ukendte organismer på rumstationen, imens de befandt sig ude i rummet.

'Vi så med det samme en mikroorganisme poppe op, og så endnu en. Derefter var vi spændte på, om vores resultater svarede til dem, vi ville få, når vi vendte tilbage til Jorden for at lave flere  analyser,' forklarer biologen Sarah Wallace til space.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år

Og til holdets store begejstring, viste resultaterne af analysen fra rummet sig at stemme overens med den efterfølgende analyse på Jorden.

Årsagen til, at astronauter og forskere nu kan analysere bakterier fra rummet, er ifølge Sarah Wallace, at de har kombineret to analysemetoder:

'Det var naturligt at bringe de her to metoder sammen, da de begge virker rigtig godt hver for sig. Sammen udgør de endnu større mulighed for biologiske metoder,' slutter hun til space.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Studie: Alt jern fra bronzealderen kom fra det ydre rum

Verdens kraftigste rumraket skal sende sportsvogn i rummet

Sådan søger forskerne efter liv i rummet

0 kommentarer
Vis kommentarer