Astronomer gør revolutionerende opdagelse: Det er usandsynligt vi i vores levetid kommer nærmere

Ny opdagelse kan gøre os klogere på, hvornår de første stjerner opstod

Hør forklaringen på den vilde opdagelse her. (Video: Australian Academy of Science)

Amerikanske astronomer kan have knækket koden for et af de spørgsmål, der har optaget forskere i årevis: Hvornår gik universitet fra at være et mørkt, radioaktivt tomrum, til at have de første stjerner?

Astronomer fra Arizona State University mener nemlig at have fundet svaret på spørgsmålet, efter at en gruppe har studeret det i mere end et årti.

Det skriver The Guardian.

Ved hjælp af svage radiosignaler er de kommet frem til, at de første spæde stjerner så dagens lys omkring 180 millioner år efter 'The Big Bang' i det man kalder 'Det kosmiske daggry' - altså den første gang der opstod lys i universet.

- At finde dette meget lille signal har åbnet et nyt vindue i forhold til det tidlige univers. Det er usandsynligt, at vi i vores levetid bliver i stand til at anskue nærmere ind i stjernernes historie, siger Judd Bowman, der har stået i spidsen for holdet af astronomer, der har undersøgt fænomenet.

Satte spor i stråling
Efter Big Bang, som er den gængse teori for universets opståen, bestod universet af en kold masse bestående af hydrogen og radioaktivitet, som populært kaldes Den Kosmiske Mikrobølgebaggrundsstråling.

Baggrundsstrålingen findes stadig den dag i dag, og det er ved hjælp af den, at forskerne forsøger at finde spor af, hvad der foregår i universets tidligste fortid.

Mens universet endnu blot var mørke og brint, begyndte tyngdekraft så småt at danne mere massive klumper af gas, og nogle af dem begyndte så at kollapse indad for på den måde at danne de første stjerner, som var massive, blå og havde kort levetid.

En grafisk fremstilling af, hvordan man forestiller sig universet har ændret sig gennem tiden. Foto: NR Fuller, National Science Foundation
En grafisk fremstilling af, hvordan man forestiller sig universet har ændret sig gennem tiden. Foto: NR Fuller, National Science Foundation
 

Efterhånden som stjernerne antændte den omkringliggende gas, blev brint-atomerne magnetiseret, hvilket fik dem til at absorbere stråling fra Den Kosmiske Mikrobølgebaggrundsstråling på en helt særlig bølgelængde. Og det er den afsmitning på baggrundsstrålingen, som forskerne nu har været i stand til at registrere.

Lille antenne opfangede signaler
Det har ellers været mødt med store udfordringer at måle bølgelængderne, særligt på grund af de mange forstyrrende radiosignaler, der er på Jorden.

- Holdet er nødt til at finde radiobølger og så søge efter signaler, som udgør omkring 0,01 procent af den forurenende radiostøj, der stammer fra vores egen galakse. Det er en nål-i-en-høstak-teori, siger Andrew Pontzen, kosmolog på University College London, til The Guardian.

Ved hjælp af en lille anordning, der mest af alt ligner et bord, ude midt i ørkenen i Australien, er det dog lykkedes forskerne at opfange signalerne.

- Teleskoper kan ikke se langt nok væk til direkte at afbillede så forhistoriske stjerner, men vi kan se hvornår, de blev tændt, via de radiobølger, der kommer fra rummet, siger Judd Bowman.

Det er denne tingest, der kan have bidraget til at opklare et af universets største mysterier. Foto: CSIRO/Dragonfly Media
Det er denne tingest, der kan have bidraget til at opklare et af universets største mysterier. Foto: CSIRO/Dragonfly Media
 

Den nyeste opdagelse kan - foruden at give et helt konkret svar på alderen på de første stjerner - også give forskerne yderligere svar på mysteriet om mørkt stof, som man mener udgør omkring 85 procent af stoffet i universet.

Det skyldes, at astrofysikeren Rennan Barkana fra Tel Aviv University mener, at brint-atomerne i universets begyndelse afgav varme til det mørke stof, hvilket kan betyde et helt nyt indblik i interaktionen mellem mørkt og 'almindeligt' stof.

Hvis det viser sig, at der er noget om den sammenhæng, kan den nyeste opdagelse være revolutionerende, lyder det fra forskere.

- Vi ved så lidt om det, at der er mange teorier om, hvad mørkt stof er. Mange af dem vil måske snart blive aflivet, siger Lincoln Greenhill fra Harvard University til The Guardian.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen