Astronomer sporer gådefuldt fænomen til fjern galakse

Såkaldte radioglimt fra rummet er nogle af de mest uforklarlige og kraftfulde fænomener inden for astronomiens verden, og vi aner ikke, hvad der forårsager dem.

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Men nu er det lykkedes astronomer at spore et af de gådefulde signaler tilbage til sin kilde, lyder det i en pressemeddelelse fra Caltech. Det skriver Videnskab.dk.

Det højspændte fænomen har på engelsk fået betegnelsen ’fast radio burst’, og som nogle af de første nogensinde har forskere fra Caltech’s Owens Valley Radio Observatory (OVRO) sporet et ikke-gentagende radioglimt til en galakse 7,9 milliarder lysår borte.

Læs mere på Videnskab.dk: 11-årig gepard slår verdensrekorden i løb

I 2017 lykkedes det at lokalisere kilden til radioglimtet med navnet FRB 121102, men det var lidt nemmere, da FRB 121102-signalet gentog sig med nogle ugers mellemrum.

For bare en uge siden lykkedes det australske forskere for første gang nogensinde at finde kilden til et 'engangs-radioglimt' kaldet FRB 180924 fire milliarder lysår væk, og nu har forskerne har Caltech gentaget den sjældne bedrift med et engangssignal kaldet FRB 190523.

Galaksen, hvor forskerne lige har fundet et fast radio burst, minder meget om vores solsystem, og det er en overraskelse. Det tidligere lokaliserede 'fast radio burst' kaldet FRB 121102 stammer fra en dværggalakse, hvis stjerner dannes og brænder ud hundrede gange hurtigere end i Mælkevejen.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

- Fundet fortæller os, at enhver galakse, selv en helt gennemsnitlig galakse som vores mælkevej, kan generere fast radio bursts, siger Vikram Ravi i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Han er adjunkt ved Caltechs Astronomy-institut og førsteforfatter på det nye studie udgivet i Nature.

Det er et stort detektivarbejde at spore radioglimt, fordi de ofte kun blusser op en enkelt gang, hvorefter de er væk. Det kræver derfor et flere kilometer bredt teleskop at opsnappe de hurtige glimt og se deres hjemsted i tilstrækkelig høj opløsning.

Derfor arbejdes der lige nu på et enormt teleskop ved navn Deep Synoptic Array (DSA), som, når det står færdigt i 2021, forventes at spore over 100 radioglimt hvert år.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

235 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere