Banebrydende: Ny teknik afslører hemmeligheder om kæmpeabe

Forskere har nu fundet en forbindelse mellem den uddøde kæmpeabe, Gigantopithecus blacki, og den nulevende orangutang

Illustration af den uddøde kæmpeabe, Gigantopithecus blacki. (Foto: Ikumi Kayama, Studio Kayama LLC)
Illustration af den uddøde kæmpeabe, Gigantopithecus blacki. (Foto: Ikumi Kayama, Studio Kayama LLC)

Forskere fra Københavns Universitet er lykkedes med at rekonstruere den evolutionære linje mellem en to millioner år gammel kæmpestor abe og den nulevende orangutang. 

Det skriver Københavns Universitet på deres hjemmeside ifølge Videnskab.dk.

Det er yderst interssant, mener forskerne, fordi man nu kan få en markant større forståelse af, hvordan forskellige arter hænger sammen med hinanden - herunder Homo Sapiens, som jo er navnet på menneskets art. 

Den kæmpestore primat, som var 3 meter høj og vejede omkring 600 kilo, levede for 1,9 millioner år siden i det sydlige Kina, som er et subtropisk område.

Og netop det geografiske område gør forskernes arbejde banebrydende. 

For det er første gang, at så gammelt genetisk materiale er hentet fra et varmt, fugtigt miljø, forklarer Frido Welker, postdoc ved Globe Institute på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og førsteforfatter på studiet. 

Læs også på Videnskab.dk: Kan aber blive lige så kloge som os i fremtiden?

- Vi viser, at vi kan bruge proteinsekventering til at indhente genetiske oplysninger fra primater, selv når fossilet er to millioner år gammelt. Indtil nu har det i varme, fugtige områder kun været muligt at hente genetisk materiale fra op til 10.000 år gamle fossiler, siger han.

Kæmpeaben med det mundrette navn, Gigantopithecus blacki, levede sandsynligvis i samme geografiske områder, som formodede forfædre af vores egen art. Potentielt kan forskere altså indhente lignende oplysninger om menneskets evolutionære linje, pointerer Frido Welker. 

I dag ved forskere, at mennesker og chimpanser artmæssigt delte sig for omkring 7 eller 8 millioner år siden, og indtil nu har man 'kun' kunnet indhente humangenetisk informationer, som var op til 400.000 år gammelt.

Arbejdet er gjort muligt, fordi forskerne har taget proteinrester fra en knap 2 millioner år gammel Gigantopithecus blacki-tand. Og herefter har man benyttet massespektrometri (teknologi, man bruger til proteomiske opdagelser) og strakt metoden, så langt man overhovedet kunne, kombineret med palæoproteomisk ekspertise. 

Og med denne nye metode kan man altså sandsynligvis afdække evolutionære forbindelser mellem nuværende og uddøde arter mindst to millioner år tilbage i tiden. 

Allerede i 1935 fandt man fossile rester fra kæmpeaben i det sydlige Kina, men man fandt kun meget sparsomt materiale. Forskere er i besiddelse af et par underkæber og en del tænder. Ikke noget helt kranium og heller ikke andre knogler fra dyrets skelet. 

Derfor har der i mange år været spekulationer om, hvordan dette monstrum så ud. Og det er altså først nu, at man med den nye teknologi har kunnet linke dyret til den nulevende orangutang. Og det har dermed givet os et meget tydeligt billede af, hvordan Gigantopithecus formentlig så ud.

Kæmpeaben uddøde for cirka 300.000 år siden.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, og det er lavet i samarbejde med Institute of Evolutionary Biology i Barcelona.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Den sjoveste viden om verdens ældste dyr

Kan du gætte, hvem dyret er opkaldt efter?

Har dyr følelser?
 

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere