Betagende støvsky: Bliv rørt af 'Guds Hånd'

Nogle gange formår verdens største teleskoper at give os billeder af kosmiske objekter, som bare er fantastisk smukke. Denne gang er der tale om støvskyen CG4, som mange mener ligner selveste Guds hånd

ESO's Very Large Telescope har gjort spændende opdagelser 1.300 lysår væk. Se film og billeder på Videnskab.dk (Foto: Jyllands Posten)
ESO's Very Large Telescope har gjort spændende opdagelser 1.300 lysår væk. Se film og billeder på Videnskab.dk (Foto: Jyllands Posten)

Godt 1.300 lysår væk og i retning af stjernebilledet Agterskibet ligger støvskyen CG4, som har fået kælenavnet 'Guds Hånd'.

Nu har European Southern Observatorys (ESO) Very Large Telescope taget et fantastisk billede af den karakteristiske formation.

Ved at lægge billedet sammen med en række andre billeder har ESO skabt en utrolig flot video med CG4 som hovedperson. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se den flotte video:

CG4 blev første gang observeret i 1974, hvilket kan synes ret sent for et objekt som dette. Det sene opdagelsestidspunkt hænger dog sammen med, at CG4 er placeret så langt fra Jorden, og fordi det er så forholdsvist utydeligt.

Kun nyere og større teleskoper på størrelse med ESO's Very Large Telescope kan derfor fange detaljerne i det kosmiske objekt.

Læs mere på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium:

Nogle vil måske synes, at det ser ud som om, CG4 'griber ud efter' dets omgivelser. Men det er faktisk det modsatte, der er tilfældet. CG4 bliver nemlig stille og roligt ødelagt af stjernerne i dens nærhed.

For et års tid siden fangede også NASA's teleskoper et billede af CG4. Med hjælp fra både teleskoperne NUSTAR og Chandra, som fanger henholdsvis høj- og lav-energirøntgenstråler dannede NASA et billede, hvor man virkelig kan se, hvorfor CG4 bliver kaldt 'Guds Hånd'. Det kan du se i videoen på Videnskab.dk.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere