Betingelse for liv: Vanddamp vælter op fra Jupiters måne

Vanddampen er et stærkt bevis på, at Jupiters måne Europa har et flydende hav under sin overflade. Havet kunne gemme på liv

Se video af den nye opdagelse her. Video: NASA

Europa, en af Jupiters 79 måner, er et af de hotteste objekter i vores solsystem.

Månen har nemlig alle forudsætninger for, at den kan huse liv, hvilket også har gjort den til et højprioritets-objekt at undersøge for NASA.

Nu er Europa blevet endnu mere interessant, skriver NASA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk. Du kan se en video af opdagelsen over artiklen.

En NASA-ledet forskergruppe har således - for første gang - fundet et direkte og målbart bevis for, at der findes vanddamp på Jupiter-månen.

Læs mere på Videnskab.dk: Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

Lucas Paganini, planetforsker ved NASA, der har ledet vandjagten på Europa, er tilfreds:

- De væsentlige kemiske grundstoffer (kulstof, brint, ilt, kvælstof, fosfor og svovl) og forskellige energikilder, der udgør to ud af de tre forudsætninger for liv, findes overalt i Solsystemet, fortæller Lucas Paganini i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

- Men den tredje - flydende vand - er svær at finde andre steder end på Jorden. Selvom forskere endnu ikke har observeret flydende vand direkte (på Europa, red.), så har vi fundet det næstbedste i form af vanddamp, tilføjer han.

Læs mere på Videnskab.dk: Se spektakulært billede af Danmark – taget fra rummet

Forskere har længe haft gode indikationer på, at der findes flydende vand, der en gang imellem skydes ud i rummet fra store gejsere under Europas isklædte overflade.

Det er bare aldrig blevet observeret direkte, hvilket forskergruppen nu har gjort ved at observere Europa meget nøje gennem et af verdens største teleskoper ved Keck Observatoriet på Hawaii.

På observatoriet brugte forskerne et spektrogram, der kan give indsigt i partikler og molekylers kemi ved hjælp af infrarødt lys.

Vandmolekyler udsender en specifik frekvens af infrarødt lys, når de bliver ramt af Solens stråler, og forskerne brugte denne egenskab til at afgøre, at der virkelig var tale om vanddamp.

Læs mere på Videnskab.dk: Prygl til konspirationsteorier om månelanding

Forskergruppen observerede så mange vandmolekyler på vej ud af Europas iskappe, at de ville kunne fylde et helt olympisk svømmebassin på 2,5 millioner liter inden for et par minutter.

Observationen sætter to streger under, at der findes vanddamp på Europa, og det kommer uden tvivl til at hjælpe forskere med at forstå månen.

Resultatet bakker eksempelvis op om en herskende teori, der går på, at der under Europas is-overflade findes et hav af flydende vand, der er dobbelt så stort som Jordens hav.

Lucas Paganini og hans forskerhold har publiceret deres observationer i tidsskriftet Nature Astronomy.


Andre artikler på Videnskab.dk:

Det er svært at ’gøre det’ i rummet

Satellit tager utroligt billede af kæmpe is-krater på Mars


140 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere