Blodmåne skaber skræk

Mandagens blodmåne er den fjerde inden for en kort periode, og det kan vække frygt i nogle samfund

Video: NASA

- De fire blodmåner peger på, at en begivenhed, der vil ryste verden, kommer til at ramme jorden mellem april 2014 og oktober 2015.

Ovenstående ord faldt fra en amerikansk præst ved navn John Hageem, som i 2013 var på en reklametur for sin bog.

Oktober er lige om hjørnet, og det samme er den fjerde blodmåne - totale måneformørkelse - inden for to år. Ifølge forskere er der dog ingen grund til at tage den amerikanske præsts ord så bogstaveligt natten til mandag, hvor månen ikke alene vil skinne rødt - deraf navnet blodmåne - men også være en supermåne.

- Mennesker har forsøgt at forudsige jordens undergang i tusinder af år, men ikke en eneste gang har de haft ret, siger Mark Hammergren, der er astronom hos Adler Planetatiet i Chicago til CNN.

'Guds budskab'
Præsten John Hageem er ikke den eneste, der har kommenteret, hvad blodmåner kan betyde.

- Der er altid dem, der siger nej, når Gud prøver at række en hånd ud til os og fortælle os om sit budskab. Nu har vi haft fire totale måneformørkelser, og se bare, hvad der sker i verden i dag, siger Mark Blitz, der er forfatter til en anden bog om blodmåner og forman for El Shaddai Ministries, til World News Daily.

Den danske astrofysiker hos Danmarks Tekniske Universitet Michael Linden-Vørnle er sikker i sin sag, når han forklarer, hvad en blodmåne egentlig er.

- Farven opstår, når jorden kaster skygge på månen, og solens røde lys filtreres gennem jordens atmosfære. Atmosfæren har nemlig lettest ved at filtrere blåt lys, så det røde slipper lettere igennem, siger Michael Linden-Vørnle.

Han forklarer yderligere, at blodmånen kun opstår, når der er total måneformørkelse. Altså når månen er placeret lige bagved jorden i forhold til solen, og derved ligger i skygge.

En total måneformørkelse fungerer som vist her i grafikken og kaldes også blodmåne. Mandag falder blodmånen sammen med supermåne (Grafik: Mikkel Lund)
En total måneformørkelse fungerer som vist her i grafikken og kaldes også blodmåne. Mandag falder blodmånen sammen med supermåne (Grafik: Mikkel Lund)

Blødende supermåne
For at det ikke skulle være nok med blodmånen, falder fænomenet oven i, at månen er tættest jorden i 14 måneder. Det kaldes supermåne, og den kommer til at virke 14 procent større på himlen end normalt.

Derfor kommer blodmånen til at virke endnu mere spektakulær.

Du skal være en natteravn, hvis du har lyst til at se den store, røde måne. Formørkelsen starter klokken 2.11 natten til mandag og topper klokken 4.11 sammen nat.

Hvis du tager billeder eller laver video af månen, må du meget gerne sende dem til Ekstra Bladet i en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller i en mail til 1224@eb.dk

117 kommentarer
Vis kommentarer