Brugere rasede over populær apps nye look: Nu undskylder Instagram

'Det er vi kede af', siger Instagram-chef

Den nye opdatering er ikke blevet taget godt imod. Foto: AP
Den nye opdatering er ikke blevet taget godt imod. Foto: AP

Da den populære app Instagram for nylig fuldstændigt ændrede udseende efter en opdatering, var det som en bombe for mange af den populære apps brugere.

Pludselig var det ikke længere muligt at se alle sine yndlingsprofilers billeder ved at scrolle ned på appen. I stedet skulle man swipe til siden for at få de seneste opdateringer.

Det fik tæt på en million brugere verden over til at rase over den pludselige ændring, som mediet The Independent mente var en måde at efterligne succesen fra Instagrams 'stories'-funktion. Med 'stories' skal brugerne gå til siden for at se forskellige historie fra de personer, man følger på det sociale medie.

'Stories'-funktionen er ifølge Independent det hurtigst voksende medieformat nogensinde, og dobbelt så stort som rivalen Snapchat.

'Det er vi kede af'
Men kort tid efter, at den nye opdatering blev rullet ud, viste det sig, at det hele var en fejl. Pludselig så Instagram-'feedet' igen ud som før, og Instagram-chefen Adam Mosseri lagde fluks en undskyldning ud på Twitter.

'Det er vi kede af, det var meningen, det skulle være en meget lille test, men vi gik bredere ud end forventet', skrev Adam Mosseri ifølge The Independent i et tweet, som dog tilsyneladende ikke længere er synligt.

Samtidig med Adam Mosseris Twitter-forklaring, skrev Instagram i en pressemeddelelse, at ændringen ikke skyldtes en opdatering, men en fejl.

'Grundet et bug (en fejl, red.), så nogle af brugerne en ændring i måden, deres feed i dag fremstår. Vi har hurtigt fikset problemet og feedet er tilbage som normalt. Vi undskylder for enhver forvirring', lød den officielle melding fra Instagrams talspersoner.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen