Computer tyder de første ord i mystisk 500 år gammelt dokument

Med en ny computeralgoritme er to amerikanske forskere måske kommet nærmere at knække koden bag det berømte 'Voynich-manuskript'

Kunstig intelligens forbindes typisk med kodning af selvkørende biler og hyperintelligente robotter.

Men nu har to forskere gjort brug af den kunstige intelligens til at knække koden på noget så umoderne som et ældgammelt manuskript.

En nyudviklet algoritme kan nemlig tyde et hidtil ulæseligt manuskript, fortæller to amerikanske forskere fra University of Alberta i USA. Det skriver newatlas.com ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se farverige billeder og uddrag fra det mystiske dokument.

Læs mere på Videnskab.dk: Snart kan computere tyde din tipoldemors kragetæer

Det drejer sig om det såkaldte Voynich-manuskript, der, siden det blev købt af den polske antikvar Wilfrid Voynich i 1912, har været et mysterium blandt historikere og sprogforskere.

Manuskriptet menes at være skrevet mellem det 15.- og 16. århundrede, og ikke engang tekstens sprog hersker der enighed om, på trods af mange forskellige hypoteser.

Nogle har ment, at manuskriptet var et stort fupnummer, og at det var skrevet på et volapyk-sprog, mens andre teorier går på, at det er skrevet på forkortet latin og er en sundhedsguide til kvinder.

Læs mere på Videnskab.dk: Foskerer knækker historisk kode og afslører hemmeligt selskab

De to amerikanske mener i første omgang at have løst mysteriet omkring tekstens sprog. De har således skabt en algoritme, der har kodet teksten på baggrund af prøver fra 400 forskellige sprog.

- Det viste sig, at over 80 procent af ordene fandtes i den hebraiske ordbog, forklarer Greg Kondrak, professor i computervidenskab på University of Alberta, til newatlas.com ifølge Videnskab.dk.

At identificere skriften som hebraisk er bare første skridt. Nu skal forskerne finde ud, hvad der står i teksten, hvilket heller ikke er ligetil, da mange sætninger umiddelbart ikke giver meget mening.

Andre artikler på Videnskab.dk

Nyopdaget dokument af Churchill om liv i rummet

Stephen Hawking: - Kunstig intelligens vil have en naturlig trang til at overleve.

Googles nye kunstige intelligens lærer af sig selv

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen