Corona: Hvor farligt er det at synge sammen?

Når vi synger af fuld hals, spreder vi en masse aerosolpartikler og større dråber. Og konsonanterne er ekstra slemme, viser svensk forskning

Højlydt sang, der er fuld af spruttende konsonanter, er særlig slem til at sprede den slags dråber, som coronavirus rider med på. Det konkluderer svenske forskere efter nye forsøg, skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Under forsøget deltog 12 raske sangere og 2 sangere, der havde fået konstateret COVID-19.

Syv af deltagerne var professionelle operasangere, og sangerne var iført kirurgisk tøj og skulle synge i et specialbygget kammer med filtreret luft.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvilke kropsvæsker indeholder coronavirus?

Resultaterne var tydelige:

• Jo højere og jo mere kraftfuld sang, desto flere aerosoler og dråber.

• Sagte sang producerede markant flere dråber end tale.

• Kraftfuld sang producerede flere dråber end sagte sang.

• Kraftfuld sang plus overdreven udtalelse af konsonanterne producerede markant flere dråber.

• Kraftfuld sang med mundbind producerede lige så mange dråber som almindelig tale.

- Nogle dråber er så store, at de kun når et par decimeter ud fra munden, før de falder ned, mens andre er mindre og kan holde sig svævende i mange minutter, siger Malin Alsved, som er i gang med at tage en ph.d. i aerosolteknologi ved Lunds universitet til Forskning.se ifølge Videnskab.dk.

Bogstaverne B og P skiller sig ud som de helt store spredere af de bittesmå dråber.

Læs mere på Videnskab.dk: Rød, gul eller grøn? Disse situationer er mest corona-risikable

De svenske forskere mener, at hvis vi forstår risikoen, ved at mange synger sammen, kan vi også synge på en mere sikker måde.

Vi skal synge med afstand, god hygiejne og god ventilation, som reducerer mængden af aerosoler i luften.

Beskyttelsesværn lader også til at gøre en forskel.

- Netop nu bør det ikke finde sted uden passende tiltag for at reducere smittefaren, siger Jakob Löndahl, som er forsker i aerosolteknologi ved Lund Universitet, og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse, skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Er energidrikke farlige?

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Er det farligt ikke at få sex?

 

62 kommentarer
Vis kommentarer