Coronavirus rammer Mars-mission

Den nye coronavirus er blandt årsagerne til, at ExoMars-missionen udskydes til 2022

Det russisk-europæiske projekt ExoMars udskydes til 2022. Dels fordi forskerne ikke kan rejse rundt mellem laboratorierne. (Illustration: ESA/ATG medialab)
Det russisk-europæiske projekt ExoMars udskydes til 2022. Dels fordi forskerne ikke kan rejse rundt mellem laboratorierne. (Illustration: ESA/ATG medialab)

Anden del af den ambitiøse ExoMars-mission skulle have været et af denne sommers absolutte rum-højdepunkter.

I juli skulle en rover være sendt afsted mod Mars for at grave efter ældgamle livstegn i planetens undergrund, men missionen er nu udskudt til 2022. Til dels på grund af den nye coronavirus, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

- Vi har truffet en svær, men velovervejet beslutning om at udskyde opsendelsen til 2022, lyder det i en udmelding på ESA’s hjemmeside fra Dmitry Rogozin, som er leder af det russiske rumagentur, Roscosmos.

Læs mere på Videnskab.dk: Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser

Forsinkelsen skyldes primært, at ExoMars-projektet har været ramt af tekniske problemer, men Rogozin peger også på, at »forværringen af den epidemiologiske situation« har forsinket arbejdet.

ExoMars roverens dele bliver samlet og testet flere forskellige steder i Europa, men rejserestriktioner grundet udbruddet af COVID-19 har gjort det besværligt for ExoMars-forskerne at besøge laboratorier i andre lande, står der på ESA's hjemmeside.

Læs også: ExoMars: Højteknologisk robot skal grave efter tegn på liv i Mars’ undergrund

En mission præget af tekniske drillerier

Det er ikke første gang, at Mars-missionen er blevet forsinket. Forberedelserne til anden del af ExoMars-missionen har været alvorligt ramt af tekniske problemer.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus med baby: Her er forskeres råd til at minimere smitte

I august sidste år opdagede ESA problemer med de faldskærme, der skal nedbringe fartøjets hastighed, så det kan lande sikkert på Mars, så allerede dengang blev der sat spørgsmålstegn ved, om opsendelsen kunne gennemføres i 2020.

- Vi vil sikre os en 100 procent succesfuld mission. Vi kan ikke tillade os selv nogen fejlmargin. Flere verifikationsaktiviteter vil sikre en sikker rejse og de bedste videnskabelige resultater på Mars, siger generaldirektør i ESA Jan Wörner, i ESA’s udmelding.

Det europæiske og det russiske rumagentur siger også, at rumfartøjets hardware og software skal testes yderligere, inden missionen kan gå i gang.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap

Børnevenlig forklaring: Virus er både din ven og fjende

Forskeres råd: Sådan vasker du tøj under corona-karantæne

 

387 kommentarer
Vis kommentarer