Dagene gik engang 30 minutter hurtigere på Jorden

Et nyt fossilfund er med til at bekræfte, at dagene var kortere i den sene kridttid

Her ses fossilet fra den uddøde muslingeart Torreites sanchezi. (Foto: AGU
Her ses fossilet fra den uddøde muslingeart Torreites sanchezi. (Foto: AGU

Dagene var omtrent en halv time kortere under den sene kridttid, end de er i dag. 

Det har forskerne egentlig vidst i lang tid, men fund af kemiske spor i en 70 millioner år gammel skal fra en uddød musling bidrager til yderligere præcision af de tidligere estimater.

Det skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Du kender måske metoden, hvor man tæller årringene på en træstump. Det er i princippet samme metode, som forskerne fra Universitet i Bruxelles har anvendt i studiet.

De har nemlig talt mikroskopiske, tynde lag af skallen, således det har været muligt at udregne længden af dagene i den sene kridttid, skriver Gizmodo.

I studiet fremgår det, at dagene for 70 millioner år siden var omkring 23,5 timer lange, og Jorden roterede 372 gange hvert år mod de 365 dage om året, vi ser i vores tid.

Læs mere på Videnskab.dk: Muligt nyt kæmpekrater fundet under isen i Grønland

Årets samlede længde har dermed ikke ændret sig siden den sene kridttid, hvor året bestod af 8.760 timer, ligesom det gør i dag.

Forskellen skyldes, at vores planet gradvist roterer langsommere takket være Månens tyngdekraft-effekt.

Den nye forskning bidrager altså til en bedre forståelse af forholdet mellem Jorden og Månen over tid, forklarer Niels J. de Winter, der forsker i Jorden og klima ved Bruxelles Universitet og har ledet studiet, til Gizmodo.

Og netop de kemiske analyser er afgørende, skriver Gizmodo. Disse gør det nemlig muligt at komme frem til præcise estimater sammenlignet med tidligere studier, hvor menneskelige fejl og problemer med at genkende et lag med øjet har ført til fejlkonklusioner på op til ti dage.

Læs mere på Videnskab.dk:  Skal jeg pudse næse eller snøfte snot?

Nøglen i det nye studie er som sagt et fossil af muslingen Torreites sanchezi, der er en såkaldt rudist (rudister er en samlebetegnelse for en række muslingefamilier i ordenen Hippuritoida.)

Når forskerne kiggede på prøverne i et mikroskop, var de i stand til at se skallens daglige vækst, der var 40 nanometer bred.

Og for en skal, der har tilhørt et uddødt bløddyr, er det faktisk relativt tykt, hvorfor forskerne i højere grad var i stand til at studere lagene med hidtil uset præcision.

Det lille fossil kan altså siges at være et nøglekomponent til at forstå fortiden. 



Andre artikler på Videnskab.dk:

Eksisterer mørkt stof overhovedet?

Hvordan reparerer jeg bedst min hjerne efter stress?

Hvorfor har mennesket så lidt hår på kroppen?
 

150 kommentarer
Vis kommentarer