Dansk forsker finder 'forbavsende tolerante' edderkopper

To nyopdagede edderkoppearter lever tæt sammen og lader sig ikke genere af mennesker

Edderkopper er generelt kendte for, at være aggressive, fjendtlige og kannibalistiske over for andre arter.

Men nu har en dansk forsker fundet noget så sjældent som to edderkoppearter, der lever i perfekt harmoni med hinanden, skriver phys.org ifølge Videnskab.dk.

Edderkopperne, som er fundet i Indonesien, blev opdaget og observeret af danske Lena Grinsted, der forsker i edderkopper ved Royal Holloway ved University of London.

Læs mere på Videnskab.dk: Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

Den danske forsker har fundet to eddekopperarter, der er tæt beslægtede med arten Chikunia nigra, og som lever i større kolonier med hinanden. Det er første gang nogensinde, at kolonier med to så ens arter er blevet observeret.

- De finder det fordelagtigt at leve tæt sammen på tværs af arter og samtidig holde deres genetiske afstamninger opdelt. De fleste edderkopper er meget aggressive mod andre edderkopper, lever afsides andre og kunne aldrig drømme om at leve så tæt sammen, fortæller Lena Grinsted i en pressemeddelelse fra universitetet ifølge Videnskab.dk.

Kolonierne er forbavsende harmoniske, og det er blevet observeret, at edderkopperne ikke alene fodrer deres egne unger, men også andres unger.

Læs mere på Videnskab.dk: Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?

Lena Grinsted fortæller desuden, at edderkopperne potentielt kan bruges naturlig skadedyrsbekæmpelse for os mennesker.

- De er ikke kun forbavsende tolerante over for hinanden og deres slægtninge, de er også forbavsende tolerante overfor menneskelig aktivitet. Faktisk foretrækker de haver, områder med tungt landbrug og affaldsdepoter, hvor madaffald og husdyr tiltrækker en masse fluer og myg, siger Lena Grinsted i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Pokkers: Penis falder af efter sex

Nye analyser: Tutankhamon havde hestetænder og klumpfod

Derfor falder påsken forkert i år

 

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere