Dansk forskning viser vejen til at blive CO2-neutral – men ingen vil lytte

Klimaløsninger står højt på politikernes dagsorden, men når forskere udvikler nye ideer, lytter ingen efter, lyder kritikken

Dan Jørgensen er klimaminister, men hans kontor mener, at det er en sag for Energistyrelsen - som ikke mener, det er deres opgave. Foto: Nima Taheri
Dan Jørgensen er klimaminister, men hans kontor mener, at det er en sag for Energistyrelsen - som ikke mener, det er deres opgave. Foto: Nima Taheri

Mens Danmarks førende politikere forsøger at finde ud af, hvordan man skærer 70 procent af landets CO2-udledning, har forskere fra Aalborg Universitet beskrevet, hvordan byer kan blive CO2-neutrale. Det skriver Videnskab.dk.

Metoden er testet i Sønderborg og beskrevet i en videnskabelig artikel, som kan læses gratis i online-tidsskriftet Energies.

Opskriften er dermed tilgængelig for landets politikere og embedsmænd – men umiddelbart har ingen centrale personer eller organisationer tænkt sig at dykke ned i forskningen.

Hverken ministre eller styrelse ser på forskningen
Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) melder pas til at kommentere, og meldingen fra klimaminister Dan Jørgensens (S) kontor til Videnskab.dk lyder, at det må være en opgave for Energistyrelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Men fra Energistyrelsen lyder det, at man ikke har ressourcer til at læse og kommentere forskningsartikler, ligesom det ikke er styrelsens opgave at forholde sig til dem.

Tilbage står, at danske forskere har lavet et stykke arbejde, som kunne være et vigtigt bidrag til Danmarks grønne omstilling – men at ingen centrale beslutningstagere umiddelbart kommer til at bruge det til noget.

Hvem skal bringe forskningen videre?
På Danmarks Tekniske Universitet forsker Kristian Borch i blandt andet konfliktløsning, ledelse og hvordan ny teknologi og nye ideer bliver modtaget. Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Kristian Borch er bekymret for, at Danmark lige nu mangler et led, som sørger for at følge op på vigtig forskning, som skal bæres fra universiteterne ud i den omgivende verden.

- Forskere kan lave en model og teste den – og så må andre tage over. Men vi har det problem i Danmark lige nu, at ingen tager over. Tidligere ville sektorforskningsinstitutionerne gøre det, men det bindeled har vi simpelthen ikke mere. Det er meget svært at se, hvem det skulle være, siger Kristian Borch, seniorforsker ved DTU Management, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

Frem til 2007 sørgede uafhængige sektorforskningsinstitutioner for, at ny viden om for eksempel fiskeri, transport eller energi blev samlet op, udviklet og givet videre til andre dele af samfundet, om det så var borgere, politikere eller erhvervsliv.

Men i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne, som også har travlt med at løse en masse andre opgaver.

Minister sætter sin lid til forskerne
Ifølge et udkast til en tale til en bæredygtighedsfestival i Nordjylland for nylig får Ane Halsboe-Jørgensen en gang imellem beskeden fra statsminister Mette Frederiksen (S) – formentlig med et glimt i øjet – at det er op til forskningsministeren at finde ud af, hvordan Danmark når målet om 70 procent reduktion i CO2-udledning.

- Og så kigger jeg forhåbningsfuldt videre ud på vores forskere og siger: ’Den fixer I,’ står der i Ane Halsboe-Jørgensens udkast til begivenheden.

Det har ifølge Videnskab.dk ikke været muligt at få en kommentar til det konkrete studie fra Ane Halsboe-Jørgensen, som gerne vil have mere tid til at sætte sig ordentligt ind i sit ministerområde.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik

Mytedrab: Skovbrandene i Amazonas er ødelæggende, men det udtømmer ikke Jorden for ilt

Hvad skal der til for at nå én million elbiler i 2030?

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere