Danskere skriver rumhistorie: Vi kan løse solsystemets helt store gåder

11 års hårdt slid skal nu bære frugt, når rum-missionen Juno når sit endelige mål Jupiter. Hvis alt går efter planen, får vi svar på flere af universets største spørgsmål

I sidste uge blev missionen diskuteret i Washington, hvor der blandt andet blev talt om, hvorfor det er særligt interessant at komme tæt på Jupiter. Se med her. (Video: NASA)

Er vi alene i universet, og hvordan er vores solsystem opstået?

Disse spørgsmål er blandt menneskehedens allerstørste mysterier, som en international rummission nu håber at kunne besvare inden for få år. 

I næste uge når rummissionen nemlig Juno sit foreløbige højdepunkt, når man for første gang kommer helt tæt på solsystemets største planet Jupiter.

Projektet har været 11 år undervejs, og rumsonden har i de seneste fem år tilbagelagt 10 milliarder kilometer i vores solsystem.

-  Denne her mission kommer til at skrive verdenshistorie, siger professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen, der sammen med 10 andre fra instituttet drager til Californien i denne uge for at bistå med missionen.

Missionen var nemlig aldrig blevet til noget uden Danmarks hjælp. DTU Space har leveret de navigationskameraer, der gør det muligt for Juno at nå ud til Jupiter.

Liv i rummet?
DTU-udstyret skal også bruges til at undersøge magnetfeltet på planeten. Begejstringen i professorens stemme er bestemt ikke til at tage fejl af, når han taler om, hvilke svar missionen kan give.

- Vi vil ud og have svar på, hvor vandet på Jorden kommer fra. Vi vil finde ud af, hvordan vores solsystem blev dannet, og om hvordan solsystemer generelt bliver dannet. For hvis vores solsystem bare er en standardting, så er der garanteret liv derude omkring hundredvis af stjerner, siger John Leif Jørgensen og fortæller, at DTU i Danmark har været med lige siden projektets begyndelse i 2005 og er medejer af rumskibet.

- Vi (DTU, red) har gjort det så godt, at vi er blevet NASA's darling'er. Vi har været med på flere store missioner og løser et problem for dem, som de ikke selv er i stand til, lyder det med stolthed i stemmen fra DTU-professoren.

Artiklen fortsætter under billedet:

Dette billede viser Juno over Jupiter. (Foto: NASA/JPL-Caltech)
Dette billede viser Juno over Jupiter. (Foto: NASA/JPL-Caltech)
 

Rumsonden er netop nået til Jupiters stratosfære, og natten til den 5. juli når den Jupiter efter at have været på farten i fem år. 

Projektet har kostet svimlende 12 milliarder kroner indtil videre og er den dyreste NASA-mission de seneste 10 år. Derfor krydses der nu både fingre og tæer for, at det bliver en succes.

- Det første vi skal gøre er at tænde bremseraketterne, så vi kommer i en fast bane omkring Jupiter. Men hvis bremseraketterne fejler, så bliver vi høvlet tilbage mod solen. Og det er ikke særlig godt, og så skal vi være heldige, hvis vi har brændstof nok til at komme ud til Jupiter igen om 11 år. Hvis det sker, er der nogen, der græder snot, siger John Leif Jørgensen.

Gavn for menneskeheden
Men hvis alt går godt, bliver det banebrydende resultater for hele menneskeheden.

- Det giver os en meget bedre forståelse af den verden, vi er i, og så fortæller det os, hvor vi formodes at kunne finde liv henne, siger han.

Indtil videre er det gået som planlagt, men det krævede både snilde og ekstrem teknisk kunne at få sendt rumsonden hele vejen til Jupiter.

- Selv NASA's største luftraket var ikke god nok til at sende os derud. Vi måtte snyde lidt. I første omgang fløj vi forbi Mars. Derude lavede vi en trickmanøvre, hvor vi fløj ind i Venus' bane, og da vi kom forbi Jorden, brugte vi en såkaldt slingshot-manøvre, hvor vi brugte Jordens tyngdefelt til at skabe acceleration og sende os mod Jupiter, siger John Leif Jørgensen.

Video fra NASA viser, hvordan Juno fløj forbi jorden i 2013:

Næsten tre år efter, at Juno fløj forbi Jorden, når man så endelig Jupiter. Rumsonden skyder lige nu af sted med en fart på 20 kilometer i sekundet, og den fart forventes at blive tredoblet desto nærmere, man kommer på planeten.  

Men selv om man nu når Jupiter, er der stadig meget arbejde at gøre.

- Hvis alt går godt, og Juno bliver sendt i en fast bane om Jupiter, skal vi bruge to år til langsomt at indsamle data og bygge viden op, siger John Leif Jørgensen.

I denne video fra NASA forklarer de mere om formålet med missionen:

De to år bliver som en lang juleaften for den danske astro-professor, der har kæmpemæssige forventninger.

- Jeg ved, at vi vil få lavet et magnetfelts-mapping af planeten, som kan fortælle os, hvordan Jupiters magnetfelt blev dannet. Desuden vil vi også finde ud af, hvordan tyngdefeltet ved Jupiter fungerer. Det kan føre til svaret på det store spørgsmål. Hvorfor djævlen der er vand på Jorden og ikke på Jupiter, og hvordan solsystemet egentlig er dannet, siger han og fortsætter:

- Sonden kommer også til at flyve forbi Jupiters måne, Europa. Det er en ismåne, og der kan være en sandsynlighed for, at man kan finde liv på den. Man forestiller sig ikke hvaler, men i hvert fald nogle smådyr. Hvis vi er så heldige, at der en gejser i udbrud, når vi flyver forbi, så kan vi få et godt overblik over månen, lyder det fra den spændte professor, der forhåbentlig snart kommer til at skrive rumhistorie.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere