Derfor får man gåsehud

Forskere fra Harvard har gjort et hårrejsende fund

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor hårene rejser sig på dig, når du fryser eller bliver bange?  

Nu har forskere fra Harvard University fundet årsagen til gåsehud, skriver Harvard Gazette ifølge Videnskab.dk.

Forskerne har opdaget, at de celletyper, der forårsager gåsehud, også er vigtige for at regulere de stamceller, der regenererer hårvækst.

Musklen, der sammentrækkes for at skabe gåsehud, er nødvendig for at bygge bro over den såkaldte 'sympatiske nerves' forbindelse til hårsæk-stamceller.

Når vi fryser, reagerer den sympatiske nerve ved at trække musklerne sammen og forårsage gåsehud. Det sker kortvarigt, men på langt sigt aktiverer reaktionen stamcellerne og skaber hårvækst, ifølge Harvard Gazette.


Læs mere på Videnskab.dk: Sådan ved forskerne, at coronavirus stammer fra flagermus - og ikke et laboratorie

Forskerne undersøgte også på mus, hvad der fastholdt nerveforbindelserne til hårsækkens stamceller. Når de fjernede de muskler, der var forbundet med hårsækken, trak den sympatiske nerve sig tilbage, og nerveforbindelsen til hårsækkestamcellerne forsvandt.

Det betyder, at musklen er en nødvendighed for at bygge bro mellem den sympatiske nerve og hårsækkene, skriver Harvard Gazette.

Resultaterne, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell, har givet forskerne en bedre forståelse af, hvordan forskellige celletyper interagerer for at forbinde stamcelleaktivitet med ændringer i det ydre miljø.

- Vi har altid været interesseret i at forstå, hvordan stamcelleadfærd reguleres af eksterne stimuli. I denne undersøgelse identificerer vi en interessant niche med to komponenter, der ikke kun regulerer stamcellerne under stabil tilstand, men også modulerer stamcelleopførsel i henhold til temperaturændringer udenfor, siger Ya-Chieh Hsu, Alvin og Esta Star lektor i stamcelle og regenerativ biologi fra Harvard University, der ledede undersøgelsen til Harvard Gazette

I fremtiden vil forskerne gerne undersøge, hvordan det ydre miljø kan påvirke stamcellerne i huden under blandt andet sårheling.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor er sommer-temperaturer så behagelige?

Vilde billeder afslører alle insekternes detaljer

Hvor ofte skal man gå i bad?
 

58 kommentarer
Vis kommentarer