Derfor falder du i søvn, når du læser

En god bog kan sende dig lige lukt mod drømmeland. Men hvordan kan det være, at læsning kan være så pokkers søvndyssende?

Øjenlågene bliver ofte tunge, når man læser før sengetid (Polfoto)
Øjenlågene bliver ofte tunge, når man læser før sengetid (Polfoto)

En god bog kan være super spændende. Men hvorfor er det så, at øjenlågene pludselig bliver tunge, når bogstaverne skal fordøjes?

Ifølge hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fra Aarhus Universitet kan fænomenet sammenlignes med det at lytte til musik:

- Grundlæggende er der den forskel på tekst og musik, at tekst er konkret, mens musik er abstrakt. For at få noget ud af en tekst, er du nødt til at forbinde det, du læser, med det du har læst, og det der kommer efter. Du kan ikke springe tilfældigt ind og ud af en tekst,-  siger Peter Vuust og fortsætter: - Musik derimod er abstrakt, og derfor kan du blunde lidt, mens du hører en symfoni og stadig få noget ud af det.-

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere – hvis ikke du falder i søvn først:

Det, at læse en tekst og få noget ud af det, kræver altså, at vores hjerner konstant arbejder på at finde sammenhæng i det, den registrerer. Vi skal kort sagt koncentrere os, når vi læser.

Ifølge lektor ved uddannelsen i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet Mikkel Wallentin er præmissen for spørgsmålet dog slet ikke på plads:

- Læsning er jo overhovedet heller ikke nødvendigvis søvndyssende,- siger forskeren.

Læs også hos Videnskab.dk: Tag testen: Er du klog nok til universitetet?

Han kan ikke ud fra konkrete forskningsresultater forklare, hvorfor læsning skulle være søvndyssende for nogle. Men han kan give os et par bud ud fra det, der, i hvert fald for en forsker, er sund fornuft.

- En forklaring kunne være, at når man sætter sig til at læse for eksempel i en behagelig stol, så slapper man af i kroppen, og gør man det, vil der indfinde sig nogle træthedsperioder. -

En anden forklaring kan være, at det faktisk ikke er specielt søvndyssende at læse, men at det kan være trættende at koncentrere sig.

Læs også hos Videnskab.dk: Tag testen: Har du en effektiv hjerne?

- Det at holde øjnene åbne kræver ikke noget særligt af os. Det har vi været gearet til i tusindvis af år. Men læsning er en relativt ny opfindelse, og det er ressourcekrævende, fordi det kræver opmærksomhed,- siger forskeren.

Når vi bruger af vores opmærksomhed, er det altid ressourcekrævende. Det ville det eksempelvis også være, hvis vi ikke skulle kigge på bogstaver, men overvåge en gade, hvor vi skulle holde øje med en dame med en lilla hat.

Så det er altså muligvis brugen af opmærksomhed og ikke nødvendigvis bogen, som gør dig træt, når du læser.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Kan søvn bremse skizofreni, Alzheimer og AHDH

Er en sang på hjernen en slags tvangstanke?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere