Derfor kan raske unge også bukke under for corona

Ældre og svagelige er mest sårbare over for coronavirus. Men hvorfor ender unge, der ellers ikke fejler noget, somme tider på hospitalet?

17. marts var statsministeren fremme med en løftet pegefinger over for særligt de unge. Smitteantallet stiger, og alle skal hjælpe nu, lyder det. Video: Anthon Unger

I udenlandske medier cirkulerer der historier om yngre mennesker, der er blevet smittet med COVID-19 og har haft alvorlige sygdomsforløb eller ligefrem er døde, selvom de var ved godt helbred. Det skriver Videnskab.dk.

Hvordan kan det være, at unge raske mennesker, som ikke umiddelbart burde være i særlig risiko ved smitte, også kan ende med at bukke under i corona-pandemien?

- Man kan se risikoen for at få et alvorligt forløb som en pulje, hvor alle har et antal lodder. Folk, der er særligt sårbare, har flest, men selvom du er 20 år og kun har få lodder i puljen, kan du stadig blive udtrukket, siger Christian Wejse til Videnskab.dk.
Han er afdelingslæge på den afdeling på Skejby Sygehus, der tager sig af COVID-19-patienter. 

Læs mere på Videnskab.dk: Skridt for skridt: Sådan indtager coronavirus din krop

At der ikke kun ligger ældre og svækkede patienter rundt omkring på landets COVID-19-afdelinger understreger, at ingen aldersgrupper går helt fri, og at unge skal tage sygdommen lige så alvorligt som alle andre, mener han.

Både fordi de kan bære smitten videre til en, der ikke kan tåle at blive syg, men også for deres egen skyld:

- Når unge mennesker hører, at coronavirus er noget, der primært rammer ældre, kan informationen blive filtreret væk. Nogle tror, at de er udødelige, og at det ikke rammer dem. Der er lav risiko for alvorlige forløb hos unge, men ikke nul, og den nuance er vigtig at få med, siger Christian Wejse til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Infodemi: Undgå at drukne i nyhedsstrømmen

Nogle mennesker - omkring 1 procent af befolkningen – har rent genetisk 'huller' i immunforsvaret, som gør det ukampdygtigt overfor bestemte sygdomme, peger forskning på.

Det kan måske være en del af forklaringen på, at nogle yngre og tilsyneladende friske mennesker også kan få alvorlige sygdomsforløb.

En anden teori lyder, at du måske bliver mere syg, hvis du bliver udsat for store mængder virus.

- Det ville give god mening, at immunforsvaret snildt kan håndtere det, hvis du kun får få viruspartikler ind i kroppen, hvorimod hvis du er tæt på en, der hoster og hakker, og indånder store mængder af virus, så får du et meget voldsommere forløb, siger Christian Wejse til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Danske forskere i opråb: Hold dig væk fra smittede familiemedlemmer

Teorien stammer fra et studie af en mæslingeepidemi i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor den danske antropolog og mediciner Peter Aaby kortlagde smittespredning.

Han observerede, at det første barn, der blev smittet i en familie – som man må antage, blev smittet udenfor hjemmet – havde et mildt forløb og sjældent døde. Men at søskende havde et mere alvorligt forløb og var i højere risiko for at dø.

- Det mønster har vist sig at holde i andre sammenhænge, og forklaringen kan være, at kortvarig kontakt med en, du møder udenfor, giver en lille mængde virus. Men hvis du bliver smittet af en søskende, som du deler seng med, vil du få enormt store mængder virus på din krop. Det er formentlig en del af forklaringen på de mere voldsomme forløb, tror vi, siger Christian Wejse til Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

En ganske lille andel COVID-19-smittede dør i Norge i forhold til andre lande

 

140 kommentarer
Vis kommentarer