Derfor lavede forskere en svedig robothånd

Der er stor fremtid i svedige robotter, mener britiske forskere

Robothånden er i stand til at holde sig nedkølet ved hjælp af vand, som udledes af små porer. (Foto: Cornell University/Facebook Reality Labs/AAAS)
Robothånden er i stand til at holde sig nedkølet ved hjælp af vand, som udledes af små porer. (Foto: Cornell University/Facebook Reality Labs/AAAS)

Hvis du har planer om at investere i en robot i fremtiden, så skal du måske også overveje at anskaffe dig en deodorant.

En gruppe amerikanske forskere har i et nyt studie eksperimenteret med at bygge en robothånd, der kan nedkøle sig selv og undgå at overophede ved at 'svede'. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Den 3D-printede hånd består af fem bløde fingre, som er lavet af et materiale, der består af omkring 50 procent vand.

Læs mere på Videnskab.dk: Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser

Når fingrene fyldes med vand, bevæger de sig, og når hånden når en vis temperatur, udvider fingrenes bittesmå porer sig. Det får fingrene til at afgive 'sved', hvilket nedkøler robotten.

Ifølge TJ Wallin, der er en af forskerne bag det nye studie, er det bedste ved robothånden, at hele nedkølingsprocessen foregår automatisk.

- Vi behøvede ikke at tilføje sensorer eller andre elementer til at kontrollere sveden, forklarer han til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor ofte skal man gå i bad?

Selvom sveden hjælper robothånden med at forblive nedkølet, kan den også medføre problemer. Vandet gør eksempelvis hånden mere glat, hvilket kan udfordre robotten i dens arbejde.

Men det problem kan afhjælpes ved at styrke robottens greb, forklarer ingeniør Robert Shepherd, der har ledet det nye studie, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Professor Jonathan Rossiter, der leder underafdelingen for bløde robotter ved Bristol Robotics Laboratory i England, og som ikke har deltaget i den nye forskning, vurderer over for The Guardian, at teknologier som denne i høj grad kan komme til at gavne fremtidens robotter i kraft af deres evne til at eksistere i mere ekstreme klimaer.

Han påpeger også, at teknologien i fremtiden kan udvikle sig til et ekstra lag hud, som mennesker kan iføre sig - selvom det selvfølgelig kan komme til at udfordre vores opfattelse af sved og kropshygiejne.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Coronasvirus: Hvad er den nye virus, som kinesere er døde af?

Unge mænd dypper deres klunker i soja og poster det på TikTok

Forskere: Mennesker ville vinde over robotter i krig

 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere