Det mørke nets danske pushere er blevet afsløret

Det mørke net giver mulighed for at være anonym, og det indgyder til ulovligheder. Ny forskning viser dog, at det mørke net nok ikke er så meget værre end det synlige internet. I alt har 43 danske profiler de seneste år solgt stoffer på den skjulte del af internettet

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

På det mørke net er alt anonymt, og derfor har det i de seneste år været en stor frygt, at mørkenettet kunne blive centrum for noget af den værste kriminalitet og få ulovlig handel med blandt andet stoffer til at eksplodere.

Gennem tre år har danske forskere kortlagt det mørke net ved at trawle det igennem med robotter, kaldet webcrawlere. Det skriver Videnskab.dk.

Analyser af de indsamlede hjemmesider giver ikke bare indsigt i det mørke net, men afslører både omfanget og udviklingen af handel på det mørke net på det, forskerne kalder kryptomarkeder – krypterede, anonyme markeder.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er det 'mørke' internet, og hvordan fungerer det?

Danmark står for en meget lille andel
Den altoverskyggende handel på det mørke net er med narkotika.

Tal fra undersøgelsen, indsamlet fra 2013-2016, viser blandt andet, at det daglige salg af hash og hårde stoffer som kokain og ecstasy på de globale kryptomarkeder er steget fra 550.000 dollar i 2014 til 775.000 dollar i 2016.

- Det er stadig en stigning, men ikke på 600 procent, som bekymringen lød tilbage i 2013, konstaterer Jakob Demant, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og hovedforfatter på den nye rapport, til Videnskab.dk.

Salget sker især fra USA (40,3 procent) og Europa (41,6 procent), hvor Storbritannien, Tyskland, Belgien og Holland er de store syndere.

Danmark står for 0,52 procent af det europæiske salg på det mørke net. Ifølge forskerne er det relativt lavt og på niveau med for eksempel Norge.

Læs mere på Videnskab.dk: Legalisering af hash: Hvad kan vi lære af udlandet?

De store handler foregår ikke på det mørke net
Forskernes undersøgelse har afsløret 43 danske sælgernavne på det mørke net.

Pusherne har primært solgt hash, men også farmaceutiske produkter som receptpligtig medicin og valium. Gennemsnitligt har de over de tre år solgt for 24.000 dollar eller mere end 150.000 kroner.

Læs mere på Videnskab.dk: Krigen mod narko er slået fejl. Hvad nu?

Det vil sige, at det er små sælgere, der sælger til små købere, og at de store handler i Danmark ikke finder sted på det mørke net.

- Alt i alt kan vi konkludere, at stigningen i narkohandel på kryptomarkederne ikke er så voldsom som frygtet, og at danskere kun er til stede i et begrænset omfang i forhold til markeder, der ikke er forbundet til kryptomarkeder, konstaterer Jakob Demant.

Andre artikler på Videnskab.dk

Vi ryger lige så meget hash som i Christianias storhedstid

Afkriminalisering af stoffer er en stor succes i Portugal

Hvordan påvirker kokain hjernen?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere