Det SKAL være i orden, før historisk opsendelse kan lykkes

To ting skal klappe, før opsendelsen kan gennemføres: ISS' bane skal være rigtig, og vejret skal arte sig

Verden over sad mennesker klistret til skærmen onsdag aften dansk tid og ventede på at se de to astronauter Robert Behnken og Douglas Hurley blive sendt op til rumstationen ISS 

Men kort tid før det store øjeblik lød den skuffende besked, at NASA var tvunget til at udsætte den historiske opsendelse grundet dårligt vejr.

Næste forsøg bliver lørdag 30. maj klokken 21.22 dansk tid, hvor du igen kan følge med live, når Videnskab.dk viser TV-billeder fra begivenheden. Det skriver rumfartseksperterne Henrik og Henriette Stub i en artikel på Videnskab.dk, hvor du kan læse mange flere detaljer om opsendelsen.

Hvis opsendelsen skal lykkes denne gang, er to faktorer helt afgørende: Banen for ISS og vejret.

Læs mere på Videnskab.dk: Eksplosion i SpaceX-rumskib giver NASA problemer

Rumstationen ISS kredser i en næsten cirkulær bane 400 km over Jorden. Denne bane danner en vinkel på 51 grader med ækvator, og på grund af Jordens rotation flytter rumstationens bane sig hele tiden vestpå henover Jordens overflade.

Opsendelsen er nødt til at vente, indtil ISS flyver lige hen over Cape Canaveral i Florida, hvor Kennedy Space Center ligger.

Hvis man ikke opsender på det rigtige tidspunkt, kommer Dragon-rumkapslen med de to astronauter nemlig ind i en bane, der ikke ligger i samme plan som rumstationen.

Havde man ubegrænset brændstof ville det naturligvis være muligt at dreje banen for Dragon så meget, at den kom ind i samme baneplan som ISS. Men det er ikke en mulighed – heller ikke for Elon Musk.

Så der er ingen plads til forsinkelser. Raketten skal simpelthen afsted til tiden. Man kan måske klare et par minutters forsinkelse, men så heller ikke meget mere.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?

 

I de få minutter, hvor raketten stadig er i atmosfæren, er vejret afgørende.

Når en raket starter, sker det jo langsomt, og raketten er derfor meget følsom over for vind.

Hvis vindhastigheden ved startrampen overstiger omkring 13-14 sekundmeter nær rampen, så aflyser man.

Skyer kan også være problematiske.

Ved flyvning gennem tykke og kolde skyer kan der blive problemer med hagl eller store regndråber, som kan ramme rakettens i virkeligheden tynde skrog med stor fart.

Et andet og potentielt mere farligt problem er elektriske udladninger mellem skyer og raket. En raket kan medføre en elektrisk ladning, som kan tiltrække et lyn, når den flyver gennem skyen. Lynet behøver ikke engang at ramme raketten for at forstyrre elektronikken.

Er der noget, man er bange for, så er det at opsende i nærheden af et tordenvejr.

Reglen er, at der i den sidste halve time før en opsendelse ikke må have været lynnedslag indenfor en afstand af omkring 20 km fra rampen. Man må heller ikke opsende nærmere end 20 km fra en stor tordensky.

Andre artikler på Videnskab.dk

110 år efter ødelæggende Tunguska-asteroide: Jordens forsvarsplan er lagt

Kan mennesker bo på Mars?

Er Starship galt eller genialt? Elon Musk vil sende verdens største rumskib i bane om Jorden i 2020

 

3 kommentarer
Vis kommentarer